0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skandaleramt digter og våbenhandler deler Frankrig: Nu skal Macron bestemme hans videre skæbne

Frankrig er delt: Hører en stor, men skandaleramt digter og hans ven til blandt nationens store mænd?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Digterparret Arthur Rimbaud og Paul Verlaine i Bruxelles i 1873, hvor Verlaine under et af deres voldsomme opgør skød vennen og elskeren i hånden samme år. Nu ønsker den franske kulturminister og flere af hendes forgængere, at de bliver overført til Panthéon, hvor landets store sønner og døtre hviler.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Siden sin død i 1891 har den store franske digter Arthur Rimbaud måttet tage til takke med et beskedent gravsted i fødebyen Charleville-Mézières, som han hadede.

Graven er et tilløbsstykke for kendte kunstnere som amerikanske Patti Smith og unge beundrere af Arthur Rimbaud.

For Rimbauds korte og omtumlede liv præget af en higen efter absolut frihed har gjort ham til en kultfigur og lyrisk rockstjerne, som en gruppe intellektuelle nu ønsker overført til Panthéon i Paris, hvor landets store mænd og kvinder hviler under det gigantiske monument.

Men han skal ikke ligge der alene, hvis det står til initiativtagerne, der har støtte fra den nuværende og ni tidligere kulturministre samt en række intellektuelle.

Vennen og elskeren Paul Verlaine, en anden stor digter, skal ledsage ham.

»Arthur Rimbaud og Paul Verlaine er to af vores sprogs største digtere. De har beriget vores kulturarv med deres geni. De er også symboler på forskelligheden. De var ofre for datidens ubarmhjertige ’homofobi’. De er Frankrigs Oscar Wilde«, hedder det i opfordringen.

Moralske spørgsmål

Men hvad har to oprørere at gøre i en kold kælder, som er selve symbolet på de institutioner, som de hadede, og som de flygtede fra?, spørger flere skeptikere.

Og er de værdige? Arthur Rimbaud sluttede sit liv som handelsmand i Aden og Harar i Etiopien, hvor han blandt andet ernærede sig som våbenhandler, og i breve hjem forsøgte han at overbevise familie og venner om, at han ikke solgte slaver.

Forfatteren Régis Jauffret peger i avisen Le Parisien på et andet problem.

»Det er en underdrivelse at sige, at hele Rimbauds værk nedgør republikken og selve ideen om at tilhøre et fælles fædreland«.

Kulturminister Roselyne Bachelot ser anderledes på det. Hun fremhæver i et interview i avisen Le Monde, at Arthur Rimbaud er en af Frankrigs største digtere, og alene derfor er han værdig til Panthéon.

»Der opstår øjeblikke, hvor mindet om en stor digter, en stor militærperson eller filosof bliver et folks fælleseje. Det er selve ideen bag overførslen til Panthéon«.

Etienne Carjat
Foto: Etienne Carjat

Arthur Rimbaud, der i dag har kultstatus, skrev sine første digte som 15-årig. Flere af dem er oversat til dansk. RimbaudCredit: Etienne Carjat

Men er Arthur Rimbaud i den grad fælleseje? Hans produktion kulminerede i årene 1870-1874. Han ophørte med at skrive i 1875, og den er af meget begrænset omfang. På den anden side er hans digte klassikere, en del af hans produktion er oversat til utallige sprog, herunder dansk, og han er på programmet i de franske skoler.

Langtfra et godt eksempel

Sammenligningen med andre store kunstnere er vanskelig. Flere senere forfattere og digtere er uden tvivl ’større’ end ham. Mere afgørende er det, at Panthéon er forbeholdt filosoffer, politikere, videnskabsmænd og samfundsdebattører.

Victor Hugo er ligesom Alexandre Dumas og Émile Zola en undtagelse, men Victor Hugo var ud over at være forfatter også en aktiv politikere og samfundsdebattør, der betalte sin kamp for demokrati med utallige år i landflygtighed.

Andre forbehold dukker op i debatten.

Arthur Rimbaud var langtfra noget godt eksempel i samfundsmæssig forstand, og hans liv var præget af skandaler. Det kortvarige forhold til digterkollegaen Paul Verlaine, som under et skænderi sårede Arthur Rimbaud med et pistolskud i 1873, er en del af den ’sorte legende’ om et par, der ødelagde hinanden med narko, absint og anden alkohol.

Reelt nåede de kun at være sammen i godt to år, og alene derfor er det absurd at forene dem efter døden, mener Régis Jauffret. Og hvad har Paul Verlaine, der tævede sin hustru, og som var gennemført voldelig, at gøre i Panthéon? lyder det fra mange sider i debatten.

Nu skal præsident Emmanuel Macron tage stilling. For siden 1958 har republikkens præsidenter været ene om at udpege de værdige til en plads i Panthéon blandt de 74 mænd og kvinder, som ifølge fundatsen »har fortjent den nationale anerkendelse«.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden