»Jeg var virkelig nervøs«.
Den svenske debattør Åsa Linderborg, der i ti år var kulturchef for Aftonbladet og hurtig på tasterne, når der skulle markante holdninger i spalterne, sidder på sit forlag i København. Hun taler om, hvordan hun havde det i august, da hendes bog ’Året med 13 måneder’ skulle udkomme i Sverige.
Man forstår hende godt. Den er blevet kaldt ’en livereportage fra Skærsilden’ og er Linderborgs dagbog fra et dramatisk år. Både for Sverige og for forfatteren selv, som bliver forladt, får 50 års-krise og bliver anklaget for at have dræbt teaterchef Benny Fredriksson, som hun har skrevet kritisk om. I bogen skriver hun navnene på dem, hun oplevede svigtede, var hykleriske, feje. Og hun klarlægger dag for dag, hvad der ledte op til den kommentar, hun i dag ønsker, hun aldrig havde skrevet, og hvordan hun bagefter forsøgte at leve med det.
»Jeg vidste jo, at jeg havde konstrueret en bombe. Da jeg var i gang med min egen selvransagelse, angreb jeg også alle andre mediehuse, for jeg mener, at der er et kollektivt ansvar for #MeToo-journalistikken. Så jeg var meget nervøs«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
