0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

»Jeg har gjort sådan, at mit navn for altid vil blive forbundet med Benny Fredrikssons selvmord«

#MeToo-dækningen stak af i Sverige. Det blev en konkurrence om klik og opmærksomhed. Det siger Åsa Linderborg, der for altid vil opleve sit navn blive forbundet med teaterchef Benny Fredriksson, som tog sit liv, efter hun skrev kritisk om ham. Linderborgs dagbog fra et tragisk og lærerigt år er netop udkommet på dansk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

»Jeg har skrevet en tekst, hvorefter en mand tog sit liv. Det er vældig, vældig få journalister i verden, der har den erfaring, og det har jeg«.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Jeg var virkelig nervøs«.

Den svenske debattør Åsa Linderborg, der i ti år var kulturchef for Aftonbladet og hurtig på tasterne, når der skulle markante holdninger i spalterne, sidder på sit forlag i København. Hun taler om, hvordan hun havde det i august, da hendes bog ’Året med 13 måneder’ skulle udkomme i Sverige.

Man forstår hende godt. Den er blevet kaldt ’en livereportage fra Skærsilden’ og er Linderborgs dagbog fra et dramatisk år. Både for Sverige og for forfatteren selv, som bliver forladt, får 50 års-krise og bliver anklaget for at have dræbt teaterchef Benny Fredriksson, som hun har skrevet kritisk om. I bogen skriver hun navnene på dem, hun oplevede svigtede, var hykleriske, feje. Og hun klarlægger dag for dag, hvad der ledte op til den kommentar, hun i dag ønsker, hun aldrig havde skrevet, og hvordan hun bagefter forsøgte at leve med det.

»Jeg vidste jo, at jeg havde konstrueret en bombe. Da jeg var i gang med min egen selvransagelse, angreb jeg også alle andre mediehuse, for jeg mener, at der er et kollektivt ansvar for #MeToo-journalistikken. Så jeg var meget nervøs«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts