Svanesøen får i Palle Granhøjs version både luffende liv og mørk længsel som indirekte skildring af Tjajkovskijs forladte hustru.

Pianisten i 'Svanesøen' driver stykket med sit nærvær og intense klaverspil, der trænger ind og flår i mit hjerte

Pingvinkys er ikke muligt for to længselsfulde skabninger, der afmægtigt må strække deres lange, gabende næb mod himlen. Foto: Christoffer Brekne.
Pingvinkys er ikke muligt for to længselsfulde skabninger, der afmægtigt må strække deres lange, gabende næb mod himlen. Foto: Christoffer Brekne.
Lyt til artiklen

Der skulle aldrig have været svaner i ’Svanesøen’, men pingviner!

Det kunne lyde som en blot og bar sjov idé fra koreografen Palle Granhøjs side: at tage den überromantiske Tjajkovskij-ballet ved vingebenet og hive hele det storladne kærlighedsdrama og dyrkelsen af den ophøjede skønhedsverden ned på jorden. Måske hen på de kanter, hvor nuttede pingviner stepper glade rundt som i animationsfilmen ’Happy Feet’?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her