Hvad med en tur i skrigeboksen? Gå ind i den sorte lydisolerede boks, og brøl alle dine frustrationer ud!
Sådan kan samtidsdans også tage sig ud. Det allerbedste ved ’Black Yoga Screaming Chamber’ af koreografen Erna Ómarsdóttir, som kunne afprøves under weekendens danseudstilling Close Encounters, er, at værket i 2017 blev installeret i det islandske Alting. Næste stop burde have været Folketinget, så de trængte brøleaber og skrigeskinker kunne få afløb.








