Russisk klavermusik er en enorm skattekiste, og den russiske pianist Daniil Trifonov er simpelthen det stærkeste russiske klavernavn i vores tid. Derfor er det en kæmpe oplevelse sammen med den 29-årige virtuos fra Novgorod at rejse baglæns i tiden og dykke ned i den enorme sølvskat, han på sit nyeste album sælger som den russiske klavermusiks ’Sølvalder’.
Andre pianister ville knække halsen ved at lægge ud med så avanceret musik af Stravinsky som hans ’Serenade’ for soloklaver. Men under Trifonovs magiske fingre bliver den næsten atonale musik levende og skinnende.
Prokofjevs tæske-hårdtslående ’Sarkasmer’ med deres miks af flere tonearter på samme tid er heller ikke normalt en bestseller. Men Trifonov er ikke nogen normal pianist. Han åbner musikken uden at gå på kompromis med dens karakter af provokation, og man kan mærke sølvkvaliteten i hans suveræne tag på tangenterne, når han glider direkte over i den sidste af Prokofjevs klaversonater fra Anden Verdenskrig, som hans forgænger Emil Gilels uropførte i 1944, hvor indledningens melankoli hurtigt viger pladsen for flintrende fingerbrækkeri og heftige akkorder med krasse tonesammenstød.
Trifonov har fat i det hårde skyts. Musikken har hård og skarp kant. Men hans overlegenhed ved flyglet forvandler metal til melodi. Man lytter med nydelse, alle dissonanserne til trods, mens man mindes om, at Prokofjev selv var en allerhelvedes god pianist, der bestemt ikke havde noget imod at chokere borgerskabet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
