0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sprogforskeren: Overraskende mange holder fast i den gamle måde at udtale ordenstal på

På skrift er det nemt nok, men i talesproget er det straks sværere at vælge mellem ’seksogfyrretyvende’ og ’seksogfyrrende’. Marianne Rathje forsøger at rede trådene ud i denne klumme om ugens ord.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

Joe Biden, USA's 46. præsident.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Joe Biden tiltrådte som bekendt i onsdags som den 46. amerikanske præsident og skrev sig dermed ind i historien. På skrift er det nemt nok at angive hans nummer i rækken af præsidenter. Man skal bare skrive et firtal, et sekstal og et punktum. De færreste skriver nummeret med bogstaver.

Det er straks værre, når vi skal sige ordenstallet i talesprog. De mange, der kommenterede og rapporterede om indsættelsen i medierne, var da heller ikke enige om, hvordan de skulle sige »46.«. Nogle prøvede at snige sig uden om ved at sige ’præsident nummer 46’, men ellers var der både dem, der sagde ’seksogfyrretyvende’ og ’seksogfyrrende’. Det første lyder gammeldags i mine ører, men det andet lyder nu også underligt afsnubbet. Og hvad er egentlig det korrekte af de to?

For at kunne svare på det er vi nødt til genopfriske, hvordan de danske ordenstal fra begyndelsen var bygget op. Første, anden, tredje, tyvende og tredivte er der ingen ben i. Men at tallet ’fyrre’ kan hedde ‘fyrretyve’, og ordenstallet dermed også ’fyrretyvende’, hvad går det ud på?

Egentlig hed tallet 40 på oldnordisk ’fjórir tigir’, altså ’fire tiere’, og det giver jo meget god mening. Gennem tiden har ’fjórir tigir’ så udviklet sig til at blive udtalt ’fyrretyve’. Så langt så godt. Alle de øvrige runde tal op til 100 er bygget op på en anden måde end fyrre(tyve). Hvis vi tager tallet 50 som eksempel, hed det halvtredsindstyve, men hvorfor dælen skal der den lange hale på?

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter