Melodierne virker umiddelbart så små. Flydende. Drømmende. Blide som landskaber, man går igennem alene. Melodierne er smukke, men bagved dem alle, mærker man, er der hul lige ud og op til det uendelige, sorte, ukendte univers.
Guitaristen Mark Solborg er en etableret figur på den københavnske avantgardejazzscene, og hans nye mammutudgivelse ’Tungemål’ er på én gang en foruroligende, smuk og ambitiøs kæmpepræstation med afsæt i det allermindste.








