Det er atter grandprixweekend, og Mathias Kryger har genfundet den sang, han selv stillede op med til melodigrandprixet i 2004. Det eneste, han hører, er et skrig, skriver han i denne klumme.
Det sidste, jeg husker, er, at jeg sidder på toilettet med bukserne trukket halvt ned om knæene og kigger på de to overbærende og vel også muskulært okay stærke mennesker, som har bugseret mig op på mit hotelværelse.
Forinden er jeg gået kold. Som en klat varm modellervoks er jeg sunket sammen på reposen på hotellets trappe. Gået i forbindelse med tæppets plys.
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
