I Den Gamle By i Aarhus har man gjort alt for at komme ud af coronaåret 2020 uden alt for mange røde tal på bundlinjen. Ifølge museumsdirektør Thomas Bloch Ravn har museet blandt andet sat al vedligeholdelse af de historiske bygninger på pause, afskediget 28 fastansatte, sat ledelsens løn ned i et halvt år og modtaget økonomisk hjælp fra både borgere, private fonde og regeringens hjælpepakker.
»Allerede i marts indså vi, at vi måtte støvsuge alle hjørner for at spare«, siger Thomas Bloch Ravn.








