Aalborg Teater skal have point for at være det danske teater, der mest hårdnakket nægter at give op lige nu, hvor teatrene har svært ved at finde ud af, hvad teater er, når scene og publikum er væk. Er det overhovedet noget? Det er der gennem det sidste år desværre ikke rigtig meget, som har tydet på.
Svaret står heller ikke mejslet i granit med teatrets to nye digitale satsninger, ’The Robot Project’ og ’Jeg har skudt mig selv for sidste gang’. Men hvor Aalborgs opsætning af Herman Bang-forestillingen ’Tine’ tidligere i år lod, som om det var traditionelt teater, der ikke skulle streames, forsøger de to nye faktisk at udfordre scenekunstens formater og traditioner. I ’Jeg har skudt mig selv for sidste gang’ inddrages tilskueren, kameraet er håndholdt og scenen forsvundet. Vi befinder os i et interimistisk backstageområde, karaktererne er i krise over at være taget ud af deres oprindelige kontekst – som en af dem pludselig indser:
