0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Strid om skulptur i Aarhus: Chefen går, hans nosser bliver

Bronzenosser på Aarhus Havn bliver stående, selv om manden, der skaffede dem til stedet, nu siger farvel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret lørdag 17. april klokken 08.26.

Så er der ballade om de aarhusianske nosser igen. Nosserne, der er lavet i bronze, har stået på byens kommunale kultursted, Godsbanen, siden april 2019, hvor skulpturen med titlen ’Balls Tell It All’ blev afsløret.

Men i en tid, hvor kvinder står frem med beretninger om overgreb og undertrykkelse, er skulpturen helt i skoven, mener kritikere, der nu har rejst diskussionen igen, skriver Århus Stiftstidende.

Nosserne var ikke populære, men de havde stået i relativ stilfærdighed i over et år, da billedkunstner og kunstanmelder Trine Rytter Andersen sidste sommer havde fået nok af dem.

I et debatindlæg på Facebook kritiserede hun, at statuen var blevet placeret, uden at nogen havde haft mulighed for at sige fra – og at værket og titlen var ude af trit med samtiden ved at gøre mandlige ’balls’ til symbol på handlekraft.

Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Værket er »udtryk for en lavpandet, dum og krænkende patriarkalsk kultur«, sagde hun til Århus Stiftstidende i juli, mens debatten rasede. Der var både dem, der kaldte kunstkritikeren hysterisk, og dem, der kritiserede Flemming Dybbøl, der som leder af Godsbanen havde skaffet skulpturen til Aarhus.

Flemming Dybbøl havde fået den foræret af Aabybro-kunstneren Henrik Busk Andersen, og i anledning af at Dybbøl i slutningen af april stopper som leder af Godsbanen, er debatten nu taget et skridt videre, så at sige: Kvinder i kunstverdenen mener nemlig, at Dybbøl skal tage sine boller med sig.

Undervejs har det været tanken at indstifte en årlig nossepris: Kunstneren skænkede nemlig også 10 mindre versioner, der på et tidspunkt var tænkt som gaver til kunstnere, der havde vist ’balls’. Den idé havde ingen gang på Jord.

En anden idé om at flytte herlighederne op foran Museet for Køn blev også afvist. For museets direktør, Julie Rokkjær Birch, er skulpturen »reaktionær«, »uigennemtænkt« og direkte »noller – sagt på godt jysk«.

Det er ikke alene beslutningsprocessen og værkets fremhævelse af mandligt køn som udtryk for mod i en #MeToo-tid, der har rejst vrede. Også nossernes kunstneriske udtryk har vakt debat.

I omtaler og anmeldelser har kønsdelene fået prædikater som endimensionelle, tilbageskuende og ligegyldige.

Læs mere:

Annonce

Læs mere