Bronzenosser på Aarhus Havn bliver stående, selv om manden, der skaffede dem til stedet, nu siger farvel.

Strid om skulptur i Aarhus: Chefen går, hans nosser bliver

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret lørdag 17. april klokken 08.26.

Så er der ballade om de aarhusianske nosser igen. Nosserne, der er lavet i bronze, har stået på byens kommunale kultursted, Godsbanen, siden april 2019, hvor skulpturen med titlen ’Balls Tell It All’ blev afsløret.

Men i en tid, hvor kvinder står frem med beretninger om overgreb og undertrykkelse, er skulpturen helt i skoven, mener kritikere, der nu har rejst diskussionen igen, skriver Århus Stiftstidende.

Nosserne var ikke populære, men de havde stået i relativ stilfærdighed i over et år, da billedkunstner og kunstanmelder Trine Rytter Andersen sidste sommer havde fået nok af dem.

I et debatindlæg på Facebook kritiserede hun, at statuen var blevet placeret, uden at nogen havde haft mulighed for at sige fra – og at værket og titlen var ude af trit med samtiden ved at gøre mandlige ’balls’ til symbol på handlekraft.

Værket er »udtryk for en lavpandet, dum og krænkende patriarkalsk kultur«, sagde hun til Århus Stiftstidende i juli, mens debatten rasede. Der var både dem, der kaldte kunstkritikeren hysterisk, og dem, der kritiserede Flemming Dybbøl, der som leder af Godsbanen havde skaffet skulpturen til Aarhus.

Flemming Dybbøl havde fået den foræret af Aabybro-kunstneren Henrik Busk Andersen, og i anledning af at Dybbøl i slutningen af april stopper som leder af Godsbanen, er debatten nu taget et skridt videre, så at sige: Kvinder i kunstverdenen mener nemlig, at Dybbøl skal tage sine boller med sig.

Undervejs har det været tanken at indstifte en årlig nossepris: Kunstneren skænkede nemlig også 10 mindre versioner, der på et tidspunkt var tænkt som gaver til kunstnere, der havde vist ’balls’. Den idé havde ingen gang på Jord.

En anden idé om at flytte herlighederne op foran Museet for Køn blev også afvist. For museets direktør, Julie Rokkjær Birch, er skulpturen »reaktionær«, »uigennemtænkt« og direkte »noller – sagt på godt jysk«.

Det er ikke alene beslutningsprocessen og værkets fremhævelse af mandligt køn som udtryk for mod i en #MeToo-tid, der har rejst vrede. Også nossernes kunstneriske udtryk har vakt debat.

I omtaler og anmeldelser har kønsdelene fået prædikater som endimensionelle, tilbageskuende og ligegyldige.

Anne Bech-Danielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her