Mark Ronson kan det hele. Han er dj, producer og sangskriver.
Men han er ikke nogen fantastisk interviewer. Det gik op for mig, da jeg hørte ham i podcasten ’The Fader Uncovered’, der udkom tidligere i år. Her, øhm, interviewer Ronson en række prominente navne som Erykah Badu, David Byrne og Kevin Parker fra Tame Impala, men mest af alt er det bare lidt løs-i-kødet-hyggesnak blandet med duperet fanboy-fedteri. Det var ofte ret frustrerende at lytte til.








