0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Populær DR-vært bliver chefredaktør på Ekstra Bladet

Værten på DR-podcasten ’Genstart’ skal som journalistisk chefredaktør være Henrik Qvortrups højre hånd på Ekstra Bladet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali
Foto: Philip Davali

Knud Brix har en fortid som politisk reporter for blandt andre TV 2 på Christiansborg og som morgenvært på Radio24syv.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er sikkert mange lyttere, der bliver kede af denne nyhed. Knud Brix, der har været vært på de senere års største podcast-succes, DR-programmet ’Genstart’, flytter til Ekstra Bladet, hvor han skal være journalistisk chefredaktør.

’Genstart’ er den mest downloadede podcast herhjemme med 669.000 downloads i uge 33, der er den seneste opgørelse. Det er næsten dobbelt så mange som den næstmest dowloadede podcast, ’Sara og Monopolet’.

Før ’Genstart’ var Knud Brix vært på Radio24syvs morgenflade.

I min optik skal Ekstra Bladet fortsat være garant for magtkritik og klassisk tabloid – og ubestikkelig – journalistik

I en pressemeddelelse betegner han det som »borgeligt ombud« at slå til, når man får mulighed for at blive chefredaktør på Ekstra Bladet.

»For mig er det en drømmestilling. Jeg anser Ekstra Bladet for Danmarks absolut vigtigste avis og ser frem til at sætte mit præg på den. I min optik skal Ekstra Bladet fortsat være garant for magtkritik og klassisk tabloid – og ubestikkelig – journalistik. Jeg blev selv rundet af ’bladet’ som grøn bladsmører, og som journalistisk chefredaktør bliver min rolle – med en lidt slidt kliché – at være spillende træner og sammen med den øvrige chefredaktion at skabe et redaktionelt miljø, som kan bibeholde og tiltrække de skarpeste penne og interviewere«, udtaler han.

Ekstra Bladets nye administrerende chefredaktør, Henrik Qvortrup, siger om ansættelsen af Knud Brix i pressemeddelelsen:

»Jeg kender Knud som en fantastisk journalist, som en sprudlende ildsjæl og som et både begavet og musisk menneske. Det er vanskeligt at forestille sig nogen bedre journalistisk chefredaktør til Ekstra Bladet – og til at understøtte vores ambitioner om at udbygge positionen som Danmarks stærkeste tabloidmedie«, udtaler han.

Før han kom til Radio24syv var Knud Brix i en årrække politisk reporter på Christiansborg, som han har dækket for Nyhedsavisen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og TV 2.

I 2017 udgav Knud Brix digtsamlingen ’Natfolden’ om livet på Christiansborg. Det skulle han ifølge Politikens anmelder, Thomas Bredsdorff, ikke have gjort. Han gav den 1 hjerte og kritiserede bogen for bare at videregive udokumenterede rygter.

Programmet ’Genstart’ fortsætter på DR, skriver redaktionen på Twitter, men ikke noget om, hvem der skal erstatte Knud Brix som vært, når han senest 1. december rykker til Ekstra Bladet.