Den samiske præsident i Norge beder i et brev dronning Margrethe om at returnere en samisk tromme, som har været i dansk varetægt siden 1600-tallet. Men sagen er mere kompliceret end som så.

Samer til dronning Margrethe: Giv os trommen tilbage!

Sametingspræsidenten Aili Keskitalo mener, det er uværdigt, hvis samerne ikke får lov at beholde trommen permanent.  Foto: Larsen, Håkon Mosvold/Ritzau Scanpix
Sametingspræsidenten Aili Keskitalo mener, det er uværdigt, hvis samerne ikke får lov at beholde trommen permanent. Foto: Larsen, Håkon Mosvold/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Dronning Margrethe har modtaget et brev fra Laplands oprindelige folk, samerne.

Danmark er i besiddelse af en samisk tromme fra 1600-tallet. Den vil samerne nu have tilbage, lyder beskeden i brevet fra sametingspræsident Aili Keskitalo.

»Det er uværdigt. Skal vi tigge og smile som venlige piger for at få lov at beholde vores egne kulturgenstande«, spørger Aili Keskitalo i den norske avis VG.

Trommen tilhører Danmarks Nationalmuseum, men har i over 40 år været udlånt til det samiske museum i samernes ’hovedstad’, Karasjok i Norge. Men til december udløber endnu en femårig udlånsaftale, og samerne ønsker nu at overtage trommen permanent.

»Vi har meget få trommer tilbage i samisk ejerskab, og denne specifikke tromme har stor betydning for vores kulturhistorie. Det er skrækkeligt, at samerne knap nok kan få vores egne kulturgenstande at se uden at rejse til Tyskland, Danmark eller London«, siger Aili Keskitalo.

Få trommer tilbage

Den rituelle samiske tromme blev konfiskeret fra den samiske shaman Anders Poulsson, da han i 1692 blev arresteret for at udøve trolddom. Før han nåede at få den endelige dom, blev han dræbt med en økse af en tjenestedreng, der også mente, at shamanen var troldmand.

I dag er der ikke mange trommer tilbage, men sagen med netop denne er en af de mest veldokumenterede trolddomssager i norsk historie. Under sin afhøring forklarede shamanen nemlig betydningen af trommens symboler, og hvordan den både kunne lindre smerter under fødsler og bruges til at opsnuse tyvekoster.

Ifølge VG har Sametinget i flere omgange forsøgt at forhandle om at overtage trommen, men indtil videre uden held.

Det danske kongehus ønsker ikke at kommentere brevet. Dronningen modtager en hel del privat post, som kongehuset ikke ønsker at kommentere i offentligheden, men hoffet forsikrer om, at brevet nok skal blive besvaret. Hoffet har ikke yderligere kommentarer, meddeles det til Politiken.

Nationalmuseet har også fået post nordfra. Museet har modtaget en anmodning om såkaldt repatriering, altså at samerne ønsker at få ejerskab over den samiske tromme.

»Repatrieringssager tager væsentlig længere tid at afgøre end udlånssager, blandt andet fordi de skal besluttes af den danske kulturminister. Vi er i proces og håber på en endelig afklaring til foråret«, skriver Nationalmuseets chef på området, Christian Sune Pedersen, i et svar til Politiken.

Tyske guldhorn?

Nationalmuseet udarbejder nu en faglig vurdering af, hvorvidt den samiske tromme bør overdrages, og den sendes videre til Kulturministeriet.

»Nationalmuseet er opmærksom på trommens historie og på den betydning, den har for det samiske folk, og dette indgår i museets overvejelser«, lyder det fra Christian Sune Pedersen.

Kulturministeriet oplyser, at man endnu ikke har modtaget ansøgningen.

Ifølge Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, er sagen rimelig simpel.

»Alene den kendsgerning, at trommen har været udlånt så længe, viser, at den hører hjemme hos samerne og selvfølgelig skal være der, når de har en dramatisk historie forbundet til den. Hvad hvis der under Guldhornene stod, at de tilhørte Tyskland? Der går ikke noget skår af Danmark, fordi vi giver det samiske folk den anerkendelse, det er at få ejerskab over deres egen kulturarv«, siger kulturordføreren.

»Der skal bare en forhandling i gang. Måske skal der være en tusindårskontrakt og en klausul, som gør, at de ikke kan sælge trommen på det frie marked, men så i stedet må levere den tilbage til Danmark«.

Adskillige tidligere kolonier har de seneste år gjort krav på kunstværker og kunstgenstande, som tidligere kolonimagter bragte med sig hjem fra deres lande. Det har rejst en omfattende kulturpolitisk debat om, hvem der har ret til de genstande, som har fået nyt hjemland som følge af kolonisering, krig eller tyveri, og som i stor stil er at finde på europæiske og vestlige museer.

I foråret vakte det opsigt, da Statens Museum for Kunst udstillede to af de Benin-bronzer, som briterne hev med sig hjem fra plyndringer i Nigeria i 1897.

Flere europæiske museer er gået sammen om at etablere en pulje i samarbejde med Nigeria, der skal sikre bronzerne. Her er Danmark med sine fire bronzer for lille til være med, oplyste Nationalmuseet i april.

Frederikke Amalie Albrechtsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her