Omdiskuteret rapport om formidling af dansk kolonihistorie konkluderer, at det vil koste 317 millioner kroner at etablere et museum i Vestindisk Pakhus. Der peges også på andre, langt billigere løsninger. Kulturministeren skal nu tage stilling til de mulige scenarier.

Efter voldsom intern ballade er rapport om kolonihistorie klar

Det vil koste 317 millioner kroner at etablere et kolonihistorisk museum i Vestindisk Pakhus i København, lyder det i ny rapport. Arkivfoto Miriam Dalsgaard
Det vil koste 317 millioner kroner at etablere et kolonihistorisk museum i Vestindisk Pakhus i København, lyder det i ny rapport. Arkivfoto Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Hvordan kan formidlingen af Danmarks kolonihistorie belyses bedre? Skal der etableres et helt nyt kolonihistorisk museum i et af Københavns gamle pakhuse? Og hvad vil det koste?

Det fik en arbejdsgruppe under ledelse af Nationalmuseet sidste år 1 million kroner til at undersøge.

Og nu har gruppen netop afleveret en 181 sider lang rapport til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Her peges der på hele 13 forskellige muligheder.

»Jeg vil gerne takke referencegruppen for en udførlig og omfangsrig forundersøgelse, der peger på en lang række forskellige scenarier for, hvordan man kan styrke formidlingen af dansk kolonihistorie«, lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.

Et af de mulige scenarier går på at etablere et helt nyt kolonihistorisk museum i Vestindisk Pakhus i København, hvor Den Kongelige Afstøbningssamling står nu. En model, der længe er blevet diskuteret i offentligheden, da den også har været tænkt som en del af den næsten 7.000 kvadratmeter store bygnings fremtid, en bygning, som staten ellers overvejer at sælge.

Det vurderes at ville koste 317 millioner kroner, lyder det i rapporten.

Langt billigere vil det være at åbne et kolonihistorisk museum i Gammel Dok på Christianshavn, hvor prisen for et museum ifølge undersøgelsen vil være nede på knap 56 millioner kroner.

At udvikle en digital museumsplatform eller en podcast eller afholde et kolonihistorisk år er også blandt de muligheder, som rapporten peger på.

Kulturministeren vil læse rapporten grundigt, før hun tager stilling til dens konklusioner, oplyses det i pressemeddelelsen.

Der er således ikke sat en dato for, hvornår der skal tages en endelig beslutning om, hvordan kolonihistorien skal formidles.

To ud af tre er interesserede

Forslagene er udarbejdet inden for tre temaer: kolonihistoriske videns- og læringsportaler, kolonihistoriske multihuse og -museer og kolonihistorie ud i hele landet.

Derudover kortlægger undersøgelsen danskernes viden om Danmarks kolonitid og den nuværende formidling af kolonitiden.

Lidt over halvdelen af danskerne mener selv, at de har intet eller kun lidt kendskab til kolonitiden. Og to ud af tre svarer, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er interesserede i at få udvidet deres kendskab, fremgår det af rapporten.

Og det konkluderes, at der ikke findes nogen central koordinering af formidlingen på området i Danmark.

Men allerede inden referencegruppens resultater lå klar, er dens arbejde med rapporten blevet diskuteret heftigt i offentligheden.

Interne stridigheder

Der herskede stor intern ballade i gruppen sidste efterår.

Især Weekendavisen og Berlingske beskrev, hvordan der var opstået interne stridigheder i arbejdsgruppen på 12 personer, der tæller blandt andre repræsentanter for Kolonihistorisk Center, for Statens Museum for Kunst, Rigsarkivet og for Institut for Menneskerettigheder.

Danske museumseksperter skændes på mail: »Jeg finder deres attitude umorsom, arrogant og præget af ’white innocence’«

En gruppe medlemmer blev kritiseret for at være ’blinde for egen bias’, mens den anden fløj blev beskyldt for at have en tilgang til historien, der ikke er baseret på fakta, men på aktivisme.

Balladen udsprang af uenighed om, hvor et eventuelt kolonihistorisk museum skal ligge, samt af spørgsmålet om, hvorvidt gruppen på 12 personer bør udvides med folk, der har rødder i et eller flere af kolonilandene.

Flere politikere kritiserede gruppen for den interne splid. Enhedslistens museumsordfører, Christian Juhl, kom blandt andet med en »opsang« til gruppen og understregede over for Politiken, at han ville bede gruppen om at redegøre for sit arbejde.

Ordførere på Christiansborg var simpelthen i tvivl om, hvorvidt gruppen kunne løse opgaven. Siden har der dog været ro om projektet, og den 181 sider lange rapport er altså nu afleveret.

Ida Herskind

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her