Man føler sig lidt snydt for vandets poesi, men bliver til gengæld en del klogere på vandets rolle som det element, der har formet danskerne i Tine Eibys bog ’Vandets stille hvisken’.

Bogen burde nok bare have heddet ’Danskerne og vandet’

Vinterbadere i en fællesdukkert i Kattegat ved Grenen Strand. Arkivfoto Foto: Jacob Ehrbahn
Vinterbadere i en fællesdukkert i Kattegat ved Grenen Strand. Arkivfoto Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Det er svært at komme i tanke om et større emne end vand. Uden vand, intet liv. Vandet er allevegne i og omkring os. Konkret, symbolsk og i utallige fremtrædelsesformer. Fra syndfloden til klimaforandringer, fra vievand til iskapper og vandede vittigheder – hvordan i alverden afgrænser man et emne, der siver ind igennem selv den mindste sprække og så let løber ud over alt?

Tine Eiby, der til daglig er journalist på Weekendavisen, hvor hun i en periode har været videnskabsredaktør, har valgt den poetisk inciterende titel ’Vandets stille hvisken’ med den lige så tillokkende undertitel ’En fortælling om ilt og brint, om os og livet’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her