Kulturen får nu sit eget analyseinstitut med base i Roskilde, der skal sikre større viden om det danske kulturliv.

Efter stor diskussion: Her skal nyt kulturcenter ligge

Smukfest i Skanderborg er en af de mange kulturinstitutioner, der har været hårdt ramt af corona. Nu skal et særligt Kulturens Analyseinstitut hjælpe dem, resten af kulturlivet og politikerne til få større viden. Foto: Casper Dalhoff/Casper Dalhoff
Smukfest i Skanderborg er en af de mange kulturinstitutioner, der har været hårdt ramt af corona. Nu skal et særligt Kulturens Analyseinstitut hjælpe dem, resten af kulturlivet og politikerne til få større viden. Foto: Casper Dalhoff/Casper Dalhoff
Lyt til artiklen

Danmark får et nyt analyseinstitut, Kulturens Analyseinstitut, der bliver en selvejende institution under Kulturministeriet, og som skal ligge i Roskilde.

Det er partierne bag sidste års finanslov – regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne – blevet enige om, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

»Med instituttet får vi alle bedre adgang til viden og data om kunst og kultur, og samtidig skal instituttet være med til at sikre, at der er dialog og vidensdeling mellem kunstens og kulturlivets mange aktører«, udtaler kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Behovet for et kulturens analyseinstitut har været drøftet i forskellige former i flere år, men blev yderligere aktuelt af coronakrisen og de mange problemer for kulturlivet, som de omfattende nedlukninger af samfundet medførte.

»Vi så især under coronaen, at der var et stort hul, når det gjaldt viden om kunsten og kulturen og på de mange forskellige måder, den har betydning for rigtig mange i Danmark. Et analyseinstitut er klart en opprioritering af kulturen i Danmark«, udtaler SF’s kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk.

I august sidste år foreslog Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Danske Kulturbestyrelser, Augustinus Fonden og Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet, at der blev oprettet et analyseinstitut som uafhængigt af ministeriet kan levere de tal og undersøgelser, der blandt andet kunne være med til at afgøre, hvordan kulturkronerne skulle bruges i fremtiden.

Den model vakte modstand flere steder i kulturlivet, som frygtede, at politikerne så ville bruge analyseinstituttet til at finde ud af, hvilke dele af kulturlivet det bedst kunne betale sig at bruge penge på.

Overblik og indsigt

Det nye analyseinstitut kommer til at se mere bredt på kulturen og dens betydning for Danmark og skal også være en slags videncenter, som de forskellige dele af kulturlivet kan trække på for at finde de udviklingsmodeller eller skridt, der kan hjælpe dem.

»Vi håber, at analyseinstituttet vil skabe mere fokus på kulturens betydning for mennesker og samfund«, udtaler de radikales kulturordfører, Zenia Stampe.

Og Enhedslisten fremhæver, at det nye analyseinstitut »vil skabe overblik over og indsigt på kunst- og kulturområdet både på scenen, foran scenen og bag scenen«.

Det nye analyseinstitut bliver heller ikke uafhængigt af Kulturministeriet. Det kommer – i lighed med Idrættens Analyseinstitut, der blev oprettet i 2004 – til at ligge under ministeriet som en selvejende institution, men med en bestyrelse, der er udpeget af kulturministeren. Den skal bestå af folk med kompetencer »inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik«, skriver ministeriet.

Der er i alt afsat 28 millioner kroner til Kulturens Analyseinstitut frem til og med 2025.

Torben Benner

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her