Det er ved at være længe siden. Men ligesom mange af mine mere eller mindre jævnaldrende klassiske koncertvenner har jeg en live-målestok for Verdis rekviem. Nemlig en opførelse i det gamle radiohus, hvor dirigenten var italienske Gianandrea Noseda, og hvor tenoren, der hældte skoldhed lava ud i salen, var en sensation af en dengang ny sanger ved navn Joseph Calleja. En tenor, der siden gik hen og blev en af de helt store.
Torsdag i Tivolis Koncertsal var grebet om værket, som dirigenten Audrey Saint-Gil præsenterede, frem for alt præcist. Men franskmanden med de uspektakulære bevægelser, der tidligere har optrådt i København under Copenhagen Opera Festival som akkompagnatør for sin kæreste, sangeren Christopher Maltman, og som åbenlyst havde været grundig i sin indstudering af solister, kor og orkester, gik efter noget mindre hedt. Et mål af klarhed var åbenbart vigtigt for hende.
