Det superinteressante ved Annie Ernaux’ erindringsbog ’Årene’ er, at hun ikke skriver om sig selv. Jo, det gør hun selvfølgelig, men vægten er lagt på det, der kom udefra. Hvad betød Hiroshima-bomben, krigene i Indokina, p-pillen, Beatles, Mitterrand for min generation, for os franskmænd, for mig? Ernaux forstår meget sit liv som produkt af forhold i den politiske og kulturelle sfære.
Den tilgang er sund! Vi burde alle sammen tænke vores liv igennem med sådanne kultursociologiske briller på i stedet for at psykologisere alting.








