I Israel er en gravemaskine stødt på et sensationelt arkæologisk fund. En hemmelig hule med olielamper og krukker med knogler kan kaste lys over begravelsesritualer i den sene bronzealder.

Sensationelt arkæologisk fund i Israel: »En opdagelse som denne sker kun én gang i en generation«

Foto: Emil Aladjem/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Aladjem/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det lyder næsten som plottet i en børnebog. En gravko er i fuld gang med at grave på en strand, da den pludselig støder på en firkantet hård ting, der ikke bare er sand.

Det viser sig at være indgangen til en hemmelig hule.

Arkæologer bliver tilkaldt, og ved hjælp af stiger kravler de derned. Væbnet med lommelygter finder de en tidslomme af dimensioner. Tusind år gamle olielamper, kogegryder, skåle og krukker med knogler og pilespidser i bronze, som kan dateres helt tilbage til den egyptiske farao Ramses II’s tid.

Der er ikke tale om en børnebog, men om et fuldstændig sensationelt arkæologisk fund, der fandt sted i Palmachim, der ligger syd for Tel Aviv i Israel, 18. september. Det skriver flere medier herunder El Pais.

Ifølge eksperter sker et fund som dette kun yderst sjældent.

»En opdagelse som denne sker kun én gang i en generation«, lyder det fra en talsmand fra Israel Antiquities Authority (IAA), Diego Barkán, i en pressemeddelelse.

Et laboratorium

Den hidtil uopdagede hule menes at være en omkring 3.300 år gammel grav og indeholder næsten 100 intakte keramiske krukker, redskaber og bronzeartefakter. Artefakterne vil nu blive undersøgt af eksperter for at kunne bidrage med yderligere viden om begravelsesskikke i den sene bronzealder.

»Vi ved allerede, hvordan folk blev begravet i den periode, men normalt blev disse huler plyndret i oldtiden. Det er som at komme ind i et laboratorium«, siger Diego Barkán.

I oldtidens Egypten blev døden ikke anset for at være afslutningen på et menneskes liv, men blot en midlertidig adskillelse af krop og sjæl. Derfor antog man også, at genstande ville være nyttige for dem, der blev begravet, skriver El Pais.

Identiteten på de mennesker, der er stedt til hvile i hulen, er fortsat ukendt. Men eksperter vil nu forsøge at undersøge og analysere deres tænder og andre jordiske rester for dna for at blive klogere på, hvem de var.

Derudover kan opdagelsen også kaste lys over datidens internationale handel. Ifølge pressemeddelelsen omfatter artefakter fra hulen nemlig keramik fra Cypern, Syrien og muligvis også Libanon.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her