Fodboldspillere fortæller om bekymringer og angst. Politikere beretterom stress. Og på Instagram dukker fortællinger op om alt det, som ikke er et glansbillede.
En ny trend er på vej: Vi insisterer i stigende grad på at være de hele og uperfekte mennesker, vi er.
Iagttagelsen er en af de centrale i sociolog og forbrugerekspert Eva Steensigs seneste rapport, hvor hun tager temperaturen på danskernes adfærd.
»Iscenesættelsen af os selv som specielle, unikke og enestående er ved at blive afløst af en trang til at være normale og leve normale liv«, siger hun og forklarer, at det er det største nybrud, hun har set i de 20 år, hun har iagttaget vores adfærd.
»I de seneste årtier har en ’über-individualisering’ påvirket alle dele af samfundet fra politik, arbejdspladser og erhvervsliv, men bliver nu udfordret. Det er et opgør med alt det, der var«.
Eva Steensig lever af at observere vores adfærd og rådgive virksomheder som banker, medier og fødevareproducenter i, hvor forbrugerne og tidsånden bevæger sig hen. Metoden, hun bruger, Pattern-Based Forecasting, har hun udviklet og testet gennem 20 år. Den er internationalt anerkendt, forklarer hun og bruges af reklamebureauer i mange lande.
Først indsamles der observationer, der peger på ændringer i vores adfærd. De seneste var en kommune, som nedlagde en skøjtehal og lod idrætsforeningerne i stikken. To 90-årige var blevet gift. Og mænd, der strikker.
Hun samler observationerne i database, og så en gang imellem skriver hun alle tegn på gule lapper og hænger dem på en stor tavle. Og så ser hun efter sammenfaldende tegn, der danner mønstre.
»Vi ved, at når en fælles antagelse bliver for skinger, eller vi begynder at grine ad den, så går der en modreaktion i gang. En overgang eksisterer både det oprindelige og modreaktionen, før vi så når ud til en ny fælles antagelse. Det er sådan en brydningstid, vi er i lige nu«, forklarer hun.
Denne gang var mønsteret, at efter år med individualistisk iscenesættelse af os selv som unikke, er der tegn på, at vinden vender.
»Vi vil have lov at være almindelige og omgive os med almindelige ting«, som hun siger og fremhæver, at medarbejdere i stigende grad vil kræve, at deres arbejdsplads giver plads til hele mennesket. Mediet BeReal reklamerer med at vise en mere sand verden, og så sent som i weekenden forklarede sangeren Tobias Rahim, at hans afbud til arrangementet P3 Guld, hvor han fik hovedprisen, skyldtes et angstanfald.
Bolle med ost som konkurrenceparameter
Fra Eva Steensig ser de første tegn på en forandring, til at den er blevet den dominerende adfærd, går der ofte en 3-4 år. Hun eksemplificerer med adfærden omkring børn og forældre, for det er et af de steder, hvor hun nu ser et opgør med perfektion og præstationskultur.
For måske 15 år siden var det en fælles antagelse, at børn skulle have lov at være børn. De var kompetente og »de måtte helst ikke lære noget i nulte klasse«, som hun formulerer det. Men så kom de første tegn på, at noget ændrede sig. Børn skulle nu gå til violin, til ballet, og vi fik talentshows med børn, som hyldede eliten.
»Fra vi begyndte at se de tegn, til der på forsiden af B.T. stod: »Sådan får du kloge børn«, gik der fire år. Fra det ulmede, til det var en acceptabel dominerende adfærd, at børn skulle være vindere«, siger Eva Steensig.
I dag kommer modreaktionen, mener hun.
»Den med, at det at være en vellykket forælder er lig med succesfulde børn, har kørt siden. Hvor det er de dygtige børn, som får ekstraundervisning eller en personlig træner til fodbold, og hvor forældre poster børnenes medaljer og karakterer på Facebook. Men nu er der opstået en debat om de negative konsekvenser af præstationsræset, og om unges mentale helbred, så modreaktionen er i gang, og den handler også om retten til at være et uperfekt, helt menneske«.
Og Eva Steensig mener, at vi gør klogt i at lytte.
»Al håndtering af borgere, kunder og medarbejdere, al branding, kommunikation og alle nye koncepter har været bygget op om jagten på det unikke og en præstationskultur, men vi ser, at det knækker over i en træthed over jagten på at være perfekt og jagten på at leve op til egen og andres forventninger. Forestil dig, hvad det vil betyde for markedsføring, ledelse og udvikling, når vi vil have lov at være almindelige og omgive os med almindelige ting«.
Folketingskandidat for Alternativet: En presset psykiatri er symptom på et presset samfundUndertøjsfirmaerne har forstået det, for de har allerede ’uperfekte’ kvinder i deres reklamer. Og blandt bagere, hvor nye avancerede bagerier ellers de senere år har trukket lange køer, er et nyt konkurrenceparameter en god ’bmo’ – en bolle med ost – noget af det mest basale, man kan forestille sig, eksemplificerer Eva Steensig, som også tror på, at vi vil se flere børn blive døbt navne som Hans, Jørgen og Bente.
Rapporten udkommer, netop som vi står for foden af stigende inflation, boomende priser og energiregninger, der eksploderer – noget, Eva Steensig mener, skubber på de trends, hun ser.
Historisk er der en antagelse om, at vi gerne vil signalere overskud, når økonomien strammer, mens det er knap så vigtigt, når pengene er mange. Man taler om de lange skørter i 1920’ernes krise, og de korte i 1960’ernes optur. Det samme er endnu ikke tilfældet i dag, mener Eva Steensig, for vi står kun i den spæde begyndelse af krisen. Hun mener tværtimod, at krisen i første omgang vil betyde, at vi kan være sammen om at være uperfekte.
»Normalt taler man ikke meget om, at der er noget, man ikke har råd til i Danmark, for man vil ikke være en fattigrøv. Men lige nu er vi i en fælles krise, og selv om den rammer skævt, er det en fælles lidelse, som legitimerer, at der er ting, vi ikke har råd til. Det taler lige ind i trangen til at være almindelig og stå af ræset efter at være speciel og perfekt«.
fortsæt med at læse
