Man kender det jo godt. Man bestiller en plakat på nettet, og pludselig en dag længe efter går det op for én, at den da i grunden aldrig er kommet.
Men situationen er alligevel next level for den brasilianske kunstsamler Gustavo Soter. Hans ’plakat’ var et oliemaleri af Vincent van Gogh, og han købte det for snart seks år siden af en anden brasiliansk rigmand for 3,7 millioner dollars, skriver artnet. Som andre forudseende købere har han gemt kvitteringen. Det er trods alt lidt af et køb: I dag anslår han, at maleriet af den læsende kvinde med en roman i hænderne, ’Une liseuse de romans’, er over 5 millioner dollars værd.
En amerikansk retsinstans har krævet,at museet foreløbig beholder maleriet til en retshøring 19. januar
Men det mystiske er, at Soter angiveligt aldrig har fået maleriet. Nu har han til gengæld opdaget, at det er udstillet på Detroit Institute of Arts (DIA), og hans advokater har sagsøgt museet for at få maleriet tilbage.
På grund af maleriets værdi og sjældenhed har sagsøgerne også anmodet om, at museet får et påbud om at tilbageholde værket, når udstillingen lukker i stedet for at aflevere det tilbage, måske til en usikker fremtid.
Maleriet tilbageholdes
Gustavo Soter og hans advokater har forklaret, at han efter købet i maj 2017 overdrog det nyanskaffede maleri til en tredjepart, som derpå stak af med maleriet, og Gustavo Soter har ikke set det siden. Ikke før nu, hvor han er blevet klar over, at det siden 2. oktober har været en del af blockbusterudstillingen ’Van Gogh i Amerika’ med ophængning i en række af van Gogh-perler på en lys væg i Detroit.
Ifølge artnet har Soter nu krævet maleriet retur, og nyhedsbureauet AP skriver, at han i første omgang har opnået en delsejr: En amerikansk retsinstans har krævet, at museet foreløbig beholder maleriet til en retshøring 19. januar. Museet har ikke forholdt sig til balladen ud over en understregning af, at lånet af maleriet er sket lovligt og efter sædvanlig museumspraksis.
Ifølge det lille skilt ved maleriet på udstillingen er oliemaleriet, der er skabt i Arles i 1888, udlånt fra en samling i brasilianske São Paolo. Det er op til retten at afgøre, hvor den intetanende kvinde, der er fordybet i sin roman, havner.
fortsæt med at læse








