Tivolirevyen er en maveplasker af en revy. Halvdelen af numrene holder ikke. Til gengæld er den for lang. Men indpakningen er ganske flot.

2 hjerter til Tivolirevyen: En nærmest neurotisk frygt for nogen som helst form for fornyelse præger løjerne

Andreas Bo er klædt ud som statsminister Mette Frederiksen, der er til psykolog, fordi hun er ked af, at folk ikke længere elsker hende. Desværre skygger hans bombastiske figur for tekstens pointer.  Pr-foto Camilla Winther
Andreas Bo er klædt ud som statsminister Mette Frederiksen, der er til psykolog, fordi hun er ked af, at folk ikke længere elsker hende. Desværre skygger hans bombastiske figur for tekstens pointer. Pr-foto Camilla Winther
Lyt til artiklen

På bagsiden af programmet til Tivolirevyen, der efter syv års pause er tilbage i Glassalen med de umådeligt umagelige stole, opregnes der mindeværdige glimt fra revyens historie, der strækker sig tilbage til 1884.

Og det er en ganske imponerende slentretur fra den ene perle til den anden, man kan læse sig til. Lige fra Carl Fischers ’Dyrtidsvisen’ anno 1916 og neumænnernes ’Den lille lysegrønne sang’ over Osvald Helmuths ’Vi har det, åh-åh’ fra 1958 og til Preben Uglebjergs ’Gyngerne og karrusellen’ fra 1967.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her