I anledning af regeringens nye musikhandlingsplan har Thomas Michelsen genlæst et essay om kampene i dansk musikliv, der kan vise vej for politikerne i dag.

Allerede for 25 år siden pegede kendt forfatter på, at vores kort over musiklivet er tegnet fuldstændig forkert

Karl Aage Rasmussen så klart, da han allerede i 1990'erne skrev sin tekst om, hvordan det musikpolitiske landkort burde tegnes. Arkivfoto Miriam Dalsgaard
Karl Aage Rasmussen så klart, da han allerede i 1990'erne skrev sin tekst om, hvordan det musikpolitiske landkort burde tegnes. Arkivfoto Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Den stod på i årtier, skyttegravskrigen mellem klassisk og rytmisk musik. Opdelingen var unikt dansk. Jazzbassisten og organisationsmennesket Erik Moseholm fandt på den i 1970’erne.

Kræfter på den rytmiske side indså dengang – meget skarpt – det, som mange i dag ved. Nemlig at man kan flytte virkeligheden ved hjælp af sprog. Ved at køre udtrykket ’rytmisk’ i stilling blev kanonerne ladt til kamp mod det etablerede ’klassiske’ musikliv om de offentlige støttekroner. En kamp, der siden har præget den musikpolitiske dagsorden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her