Det nytter ikke, at danmarkshistoriske dokumenter er lagt på nettet i dyre domme, når stadig færre kan læse håndskrift. Nu har 22 arkiver fået en kunstig intelligens til at tyde gamle dokumenter.

Det hjælper ikke, at kulturarven findes på nettet, hvis det stadig kun er de samme gamle eksperter, der kan tyde den

»Mandagen den 27e Oktober Anno 1760. Nærværende«. Sådan begynder et gammelt byrådsreferat, der ligger tilgængeligt for alle på nettet. Problemet er, at de færreste kan læse det.  Foto: Aarhus Stadsarkiv.
»Mandagen den 27e Oktober Anno 1760. Nærværende«. Sådan begynder et gammelt byrådsreferat, der ligger tilgængeligt for alle på nettet. Problemet er, at de færreste kan læse det. Foto: Aarhus Stadsarkiv.
Lyt til artiklen

Der er travlt i Nakskovs byråd den julidag i 1906. En beder om »Tilladelse til at afholde Fugleskydning«, en anden vil »omforandre« sin forretning, og en vil »lade anbringe et midlertidigt Sejldugstelt« på torvet.

Det viser et tilfældigt opslag i den flere centimeter tykke byrådsprotokol foran os. Referatet af byrådsmødet er skrevet med en svungen, fint skrånende håndskrift, der fortsætter spalte efter spalte, side efter side, smukt som kalligrafi – men med så mange krøller og krummelurer på F’er og S’er, at en typisk 25-årig ikke ville kunne læse, hvad der står, siger stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra stadsarkivet i Aarhus.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her