Hold da så meget ferie i Paris, hvor bliver der gået til vaflerne i den danske opsætning af musicalversionen af Baz Luhrmanns opulente pragtstykke ’Moulin Rouge’.
Og selv om stort set alle forestillingens sange er kendte pophits fra det seneste halve århundrede og handlingen i bund og grund en parafrase over ’Kameliadamen’ og ’La Bohème’, føles intet hverken hørt eller set før. For det er iscenesat og fremført med en sprudende elan, der fascinerer fra først til sidst.








