Lyt til artiklen
Det må have været en vinterdag i månederne omkring årtusindskiftet. Lægen afsluttede rutineundersøgelsen af spædbarnet med at løfte ham, se ham i øjnene og sige »Han er så livskraftig« på en måde, som var det lille barn noget helt særligt.
Siden er jeg jævnligt vendt tilbage til det øjeblik, måske fordi jeg ikke helt forstod meningen med lægens ord, ud over at jeg følte en lettelse over, at mit barn efter fagkundskaben at dømme trivedes og var overlevelsesdygtigt.
