Jeg skrev en helt forfærdelig 1.g-opgave på gymnasiet om Leonard Cohen.

I første omgang mest for at have en undskyldning for at gå ned i Moby Disc, Odenses bedste pladeforretning, og købe alle hans plader på én gang. Låne hans bøger på biblioteket. Og så ellers bare forskanse mig inde i mit barndomshjems blåmalede gæsteværelse med et anlæg og en kop sukret kaffe, alt imens jeg lyttede, læste, skrev og sukkede mig henført ind på livet af denne Cohen, der ord for ord, sang for sang og album for album åbnede sig for mig, som ugen skred frem.