Jón Kalman Stefánsson, Islands magiske realist, er en dreven jonglør, når det gælder om at få drøm og virkelighed, døde og levende, fortid og nutid til at virke sammen. Hans evne til at væve disse lag sammen er eminent og altid med et helt særligt beåndet touch.

I denne omgang udgør et af lagene kærligheden til The Beatles. Det begynder, da fortælleren, der er i slutningen af halvtredserne, får øje på Paul McCartney i Hyde Park i London. I løbet af romanen dukker McCartney på bænken jævnligt op, et muligt møde, en ordveksling eller sågar en samtale mellem de to synes at rykke nærmere. McCartney mistede sin mor som dreng, det samme gjorde fortælleren, ’vi to moderløse’ er forbundet, tænker han.