Måske drømmer han det hele. Måske er han død. Allerede på første side af sin nye roman blænder Jon Kalman Stefansson op for sit seneste påhit: En jegfortæller, som ikke ved, om han eksisterer, og ikke kan huske noget som helst! Men så får fortælleren øje på en kvinde, og det gør mændene jo tit i den beåndede islændings romaner, og så nærmer redningen sig måske:

»Kvinden kender mig! Så kan hun måske hjælpe mig med min manglende hukommelse eller i det mindste fortælle mig, hvad jeg hedder«.