Fashionable Recoleta, Buenos Aires.
På selv samme adresse, hvor Juan Perón levede med sin Evita, findes i dag det argentinske nationalbibliotek. Foruden at være Latinamerikas største er selve bygningen nok også kontinentets tungeste. Med sine kælderetager og de blottede grundpiller, som bærer betonkronens rene massefylde, ligner den både bunker og vandtårn.
Brutalisme hedder stilen – en etikette, der også gør sig gældende i receptionen, når man som naiv litteraturstuderende fremviser sit danske pas og redegør for sit ærinde: ønsket om at besøge biblioteket, hvor den store argentinske forfatter Jorge Luis Borges, som den naturligste forlængelse af sin litterære poetik, i en årrække var direktør. Europæer i eksil I Europa er Borges bedst kendt som den blinde argentinske verdensmand, der med sin dyrkelse af bogen, læsningen og plagiatet åbnede den debat om selvreferentialitet og læserdeltagelse, der siden har været en uigendrivelig del af moderne litteratur. For Borges selv var videreudviklingen af litteraturens metarefleksion imidlertid et personligt svar på polemikken om Argentinas litterære identitet. Efter 1920’ernes immigrationsboom var det litterære miljø i Buenos Aires delt i to forfattergrupper. De socialt optagede fra Boedo og de åndsaristokratiske fra Florida.
