I perioden 1880 til Første Verdenskrig flygtede millioner af jøder fra forfølgelse i det russiske rige.

Mere end 10.000 af dem rejste igennem København, og i omegnen af 3.000 af dem blev. Denne masseudvandring var den mest afgørende begivenhed i moderne jødisk historie indtil Holocaust, der indebar udryddelsen af de fleste af dem, der var blevet tilbage i Kontinentaleuropa. Morten Thing behandlede emnet første gang i en lille, god og næsten overset bog, der udkom i 2005. Nu har han bredt perspektivet ud i dette flotte værk, som føjer sig ind i rækken af bredryggede bøger om indvandrings- og flygtningehistorie i det 20. århundrede, der er kommet til i de seneste år. En af bogens væsentligste fortjenester er dens kortlægning af den danske antisemitisme i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Antisemitisme er den ikke særligt præcise, men alment accepterede betegnelse for det moderne jødehad, der ikke først og fremmest benytter sig af religiøs argumentation. Antisemitismen var i Danmark ikke særlig organiseret og har kun sat sig spredte spor i offentligheden, men den fungerede som en del af det kulturelle beredskab.