Lyt til artiklen
Der er noget ganske sært ved, at grundplottet fra Fjodor Dostojevskijs store roman ’Forbrydelse og straf’ fra 1866 pludselig dukker op i ny skikkelse i debutanten Lars Husums ’Mit venskab med Jesus Kristus’.
Hvor Dostojevskij dengang lod sin hovedperson Rodion Raskolnikov bakse med nihilismens problem – at alt efter Guds død var tilladt, eller i det mindste ikke længere forbudt – er det hos Husum mor, der dør, og lille Nikolaj, der kommer i amoralsk afdrift.
