Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trods den vellykkede debut er der litterært endnu et stykke vej at gå for Lars Husum, mener Politikens anmelder. Foto: Morten  Holtum
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

Trods den vellykkede debut er der litterært endnu et stykke vej at gå for Lars Husum, mener Politikens anmelder. Foto: Morten Holtum

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jesus kommer på besøg i Tarm

Lars Husum debuterer med en ferm og frejdig roman, hvis styrke er handlingens drive og konstant høje tempo.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er noget ganske sært ved, at grundplottet fra Fjodor Dostojevskijs store roman ’Forbrydelse og straf’ fra 1866 pludselig dukker op i ny skikkelse i debutanten Lars Husums ’Mit venskab med Jesus Kristus’.

Hvor Dostojevskij dengang lod sin hovedperson Rodion Raskolnikov bakse med nihilismens problem – at alt efter Guds død var tilladt, eller i det mindste ikke længere forbudt – er det hos Husum mor, der dør, og lille Nikolaj, der kommer i amoralsk afdrift.

Det, der sætter alt i gang hos Husum, er en banal tragedie.
Jesus kommer forbi

Popikonet Grith Okholm omkommer med sin mand i en bilulykke og efterlader sønnen Nikolaj på 13 og datteren Sanne – kaldet ’Søs’ – på 20.

Nikolaj har i forvejen været plaget af mobning og lider generelt under den tidlige pubertets grænsepsykotiske tilstande, men moderens død er det, der først for alvor skubber ham ud i et nihilistisk tomrum af smerte og had.

Resten følger herfra et velkendt skema fra dannelsesromanen, eller som nævnt fra Dostojevskijs store, klassiske epos. Jeg skal ikke røbe handlingen, men jeg må nok godt nævne, at det går voldsomt ned ad bakke for Nikolaj, inden det atter langsomt går op igen.

Og at hans redning i meget vidt omfang beror på, at han helt konkret får besøg af Jesus, der hjælper ham på fode igen.

Mirakler, jo... ’Jesus’ er en meget stærk og meget stor og ret kontant skikkelse, men med et hjerte af – ja gæt selv.

I romanen lader Husum det stå hen i det uvisse, hvem denne Jesus egentlig helt nøjagtigt er; men den underliggende idé er egentlig ganske bizar – nemlig at troen skal frelse dig.

Via opdagelsen af kærlighed, venskab, tillid og ømhed kan der ske mirakler; og det er jo sandt nok – men en barsk agnostiker og sekularist som undertegnede ville jo nok mene, der er grund til en vis tilbageholdenhed i omgangen med religion ’i det offentlige rum’, som det hedder.

Jesus bliver her en deus ex machina, der kan hjælpe Nikolaj til at hjælpe sig selv, og til at evne at lade andre hjælpe sig.

Solidarisk varme

En smuk beretning; og fortalt med humor og solidarisk varme, om end sproget generelt er overordentligt simpelt og lidt kuldslået.

Ordene ’fucking’ eller ’fandeme’ optræder f.eks. virkelig mange gange, og de pågældende ords kraft svækkes immervæk noget, når frekvensen er så høj på skrift.

Husum er ikke stilist, selv en beslægtet, men for nuværende noget mere forfinet kollega som Kim Fupz Aakeson fremstår som en helt forsiret renæssanceretoriker sammenlignet med Husums kontante gengivelse af talesprog.

Længe leve Vestjylland Romanens styrke er handlingens drive og energi; dramaet er konstant højt, handlingen buldrer og raser derudad, og der er som omtalt også glimt af en robust humor og en sympatisk indfølelse i forhold til roden Nikolajs odyssé. Der er også noget interessant ved, at Husum lader ukristelige Tarm i Vestjylland være Nikolajs version af Paradisets Have – fy føj med København og københavneriet og længe leve Vestjylland.


Det er da en ganske forfriskende omvending af den evige bevægelse fra land mod by.

Husums debutroman er allerede solgt til udlandet og kan sagtens blive en gedigen kommerciel succes, på film og på skrift. Men litterært er der nu et stykke vej endnu at gå for Husum, hvis han da overhovedet har de ambitioner.

På sine egne præmisser ville jeg sige, at romanen er vellykket, men som kritisk læser, der står et stykke fra romanens besyngelse af Jesus og Tarm, og som er glad for storskrivende prosaister som Kristian Bang Foss og Lars Frost f.eks., er jeg knap så overbevist om, at succesen helt er i hus denne gang.

Amen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden