Skandale er nærmest for fattigt et ord for det, Knut Ahnlund, professor og medlem af Svenska Akademien mener, Herman Bang har været udsat for i Sverige. »Oversættelsen som burde trækkes tilbage straks«, lyder overskriften på professorens artikel i Svenska Dagbladet om den svenske udgave af 'Ludvigsbakke', der åbenbart er noget nær et mord på den danske forfatters værk. »Sjusk over alle grænser«, hedder det i anmeldelsen. Knut Ahnlund er tydeligvis en stor kender og elsker af Herman Bangs værker. Diskret satire Akademimedlemmet skriver i artiklen begejstret og indforstået om forfatterskabet og især om 'Ludvigsbakke'. Om Herman Bang hedder det: »Bang prædiker aldrig, han viser os«. Forfatterens impressionistiske kunst og evne til at »sluse et forbløffende antal personer ind i handlingen og give dem liv og særpræg« og hans »diskrete men rammende satire« fremhæves. Stor betydning At Bang først inden for de seneste år er blevet oversat til svensk ('Ved Vejen i 1996 og 'Stuk' i 2003) undrer Knut Ahnlund, men forklares delvis med, at man før i tiden mere ubesværet og naturligt end i dag læste dansk i Sverige. At Herman Bang (1857-1912) har betydet meget for svensk litteratur, bl.a. for Hjalmar Söderberg, er der ingen tvivl om. Især fremhæves hovedværket 'Ludvigsbakke', romanen om Ida Brandt, der delvis udspiller sig på Københavns Kommunehospital. Her var Bang selv indlagt i 1891 på Sjette Afdeling, det vi i dag kalder psykiatrisk. Forkert version Romanen har ikke tidligere kunnet læses på svensk. Men nu er der så omsider kommet en oversættelse af Axel Lindén. Men den er, ifølge professor Knut Ahnlund, helt igennem forfærdelig. Ikke alene er den bygget på originalromanen fra 1896, som Bang selv reviderede og godkendte i en bearbejdet version i 1903, den der siden er blevet genoptrykt på dansk. Oversættelsen er også sprængfuld af fejl på alle niveauer, lige fra titler, køn og lokaliteter til helt banale og af og til komiske forvekslinger. Såsom at en 'fødselshjælperske' på svensk bliver til en 'barnmorske', hvilket tør siges at være det stik modsatte. Et 'fyrtårn' bliver til 'en ild', og en beskrivelse af en vis 'mathed' i lokalet bliver til »her er mad« og så er der alle småfejlene som sommerfugle, der bliver til 'sommerens fugle'. Leger medforfatter København bliver der vendt op og ned på i oversættelsen. Søerne forvandles til en bugt, og sådan er det hele vejen igennem. Desuden tager oversætteren sig den frækhed, ifølge professoren, at rette i Bangs stil og lege medforfatter, hvilket bl.a. får Bangs »intime dialoger til at fremstå som dinosaurusser på en gade i Horsens«. »Det er ikke længere Bangs bog vi læser«, konstaterer Knut Ahnlund i sin anmeldelse. Han foreslår, at forlaget trækker bogen tilbage. Oversætteren frakendes de mest elementære kundskaber i dansk, »og har han kundskaber i svensk, har han ikke anvendt dem«, hedder det. Han rådes til at tage en tur til Danmark. »Se nøje på København, læs og lyt til sproget«, slutter anmeldelsen.