0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smuk fotobog undersøger de dødes landskaber

Landskabsarkitekt Lone van Deurs har skabt et digert fotoværk om Grønlands kirkegårde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

NÆS. De døde forbliver side om side med de levende på det 'halvstore næs' – Nuugaatsiaq. Foto fra bogen: Lone van Deurs

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Få steder i verden er så spektakulært smukke og storslåede som Grønland.

Derfor har Grønland til alle tider været begavet med skildringer af sin særegne og storslåede skønhed. De ofte meget smukke og gennemførte fotografiske skildringer har for stort set alles vedkommende koncentreret sig om naturen og/eller stedets dyrebestand. Ganske få skildringer inddrager grønlænderen selv i fortællingen. Optræder han, er det som fanger af typisk sæl eller isbjørn, og ser man hende, er det fabrikerende husflid eller perledragter.

På trods af at Grønland i en årrække, ja, i hvert fald siden G60-planen, planen, der lukkede mange små bygder for at (tvangs-)flytte beboerne til den nærmeste store by, har haft store problemer med tilpasningen til et nyt livsmønster – med dertilhørende store sociale og menneskelige problemer – er det ikke noget, man ser skildret i billedlitteraturen om Grønland.

Vi venter stadig på den eller de bøger, der med vægt og usentimental, utilsløret interesse sætter sig for at beskrive livet i Grønland. Ikke som vi badegæster har lyst til at fortælle det, men som det opleves af dem, der befolker landet; grønlænderne. Det var en opgave, nogen burde sætte nogen i gang med.

Tour de force
Imens vi venter på en moderne og klarhjernet samtidsbeskrivelse, kan vi dykke ned i fortiden og se, hvordan man i Grønland har behandlet og begravet sine døde. I et digert værk skildrer landskabsarkitekt Lone van Deurs resultatet af knap ti års besøg på grønlandske kirkegårde.

Bogen, ’Vi går gerne langt for vore døde’, er en grundig gennemgang af kirkegårde i alle egne af Grønland. Van Deurs’ ønske har været at undersøge sammenhængen i mellem natur og kultur. »Hvem har skabt det? Og hvorfor lige her?«, skriver hun i et lille indledende forord.

LÆS OGSÅ Hun er optaget af den dialog, kirkegården som menneskeskabt kulturelement indgår med den omkringliggende natur. Bogen er med sine 278 sider i stort format og 200 farvefotografier taget af forfatteren selv en kirkegårdens tour de force. Vi er på besøg på den mindste kirkegård i den for længst rømmede bygd til de største kirkegårde i Nuuk. Vi er i byer, eller bygder, hvor den først anlagte kirkegård nu ligger i noget, der ligner et trafikkryds, og den sidst anlagte ligger langt ude på landet – langt uden for byen. Smukke billeder

Lone van Deurs er en nænsom iagttager og nøjeregnende registrant. Hun måler op, tæller kors og beskriver beplantningen, og hun følger sine registreringer op med fotografier af det, hun ser og beskriver. Eller også er det omvendt. Det gør ingen forskel, for der er mange smukke billeder i bogen. Bogens grafiker og tilrettelægger, Carl-H.K. Zakrisson, er en konsekvent mand, så afsnittene, der varsler et nyt sted, begyndes alle med et opslagsbillede, en overskrift og en tekst, der har omløb – og altså fortsætter på de kommende opslag.

Det er fortællende og informative fotografier, der straks sætter os i stand til at danne os en idé om det sted, vi nu er kommet til. Ud over det kort over Grønland, som er med til at indlede bogen, findes desværre ikke andre kort, der kunne hjælpe en til at forstå, hvilken del af det enorme rige vi befinder os i.

Når man har gjort sig så stor umage med at oversætte de grønlandske stednavne til dansk, ville det have været en nyttig oplysning at få et kort med en mere specifik stedbetegnelse.

Konsekvens og grundighed
Bedst fungerer billederne og præsentationen, hvor van Deurs og Zakrisson giver den fuld gas. Det gør de med nogle flotte billeder, som de tillader sig at bruge et helt opslag på. Det er både billeder, hvor vi kommer på afstand af selve kirkegården og dermed bliver vidner til dens samspil med omgivelserne, men også billeder af, hvad man kunne kalde kirkegårdens interiør, altså billeder, der viser selve kirkegården set indefra.

Van Deurs’ ønske om at viderebringe alt det, der er blevet set, gør, at der er mange fotografier af mange detaljer. På den måde kommer mængden af billeder til at skygge en anelse for det, som jeg opfatter som forfatterens hovedønske; nemlig at fortælle om den specifikke kirkegårds samspil med omgivelserne.



Flere store beskrivende billeder havde gjort det lettere at danne sig et overblik over selve forfatterens budskab og gjort bogen mindre nørdet i sit udtryk.

Forfatterens fascination af kirkegårde er udført med stor konsekvens og grundighed. Som læser bør man tage bogen i små bidder, for det kan ikke undgås, at en vis gentagelse sniger sig ind. En endnu større skelnen mellem de storladne fotografier og de mange detaljer kunne have bidraget med temposkift og derved givet læseren tiltrængte pusterum.

Læs mere:

Annonce