Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Annette Jønsson (akriv)
Foto: Annette Jønsson (akriv)

Scenen. Masser af forfattere har gennem årene optrådt på BogForum, hvor de er blevet interviewet af nysgerrige journalister, har fået stillet spørgsmål af læserne og haft tid til at udfritte hinanden. I 1996 var det forfatteren Suzanne Brøggers tur til at lege interviewer, og 'offeret' var kollegaen Peter Høeg.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogmessen har vist girafferne gennem 20 år

Bogmessen i Forum fejrer i år 20 års jubilæum - store startvanskeligheder til trods.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg havde engang en tante, som spillede en lidt speciel rolle ved familiens festlige sammenkomster. Ligesom alle de øvrige gæster mødte hun op i pænt tøj, hilste på og satte sig også roligt ved et af bordene, når vi begyndte på suppe, steg og is.

Det var her, det som regel begyndte. Vi var sjældent kommet igennem suppen, før hendes stemme lød hen over hele selskabet, og hvis det gik rigtig godt, stod hun op på stolen, mens hun sang og lod latteren gjalde.

Var det sjovt? Ja, for det meste. Var det også for meget? Det må man nok indrømme. Men ville man savne det, hvis traditionen blev brudt? Helt klart.

Nogenlunde sådan har mange det med den årlige bogmesse, som i år bliver holdt for 20. gang.

Forfatterne møder læserne
Messen kan være rigtig underholdende. Man møder en masse, man kender i forvejen, for det er altid de samme, der kommer. Både gæster og optrædende. Og man kan hurtigt få lidt for meget af det hele, hvis man ikke passer på. Og det er uklogt at møde op med alt for store forventninger om dybe samtaler.

Det er en messe, som er blevet kaldt alt fra tivoli til gedemarked, men efterhånden er det svært at opdrive forfattere, som konsekvent holder sig væk fra begivenheden. Det er her, forfatterne møder læserne – og hinanden – og det er her, bogen som medie viser, at den stadig ikke er blevet udkonkurreret i mediebilledet af hverken tv, film eller computere.

De fleste af de faste deltagere i den årlige bogmesse har det imidlertid nogenlunde som Lars Boesgaard, som er administrerende direktør for Lindhardt og Ringhof. Han har deltaget på bogmessen de seneste 15 år som ansat i henholdsvis Gad, Gyldendal og nu L&R.

»Lige så snart man kommer ind, synes man, at der er alt for varmt, og at der er alt for mange mennesker, så man næsten ikke kan komme rundt, men det er også en skøn messe. Kulturskribenter har skældt ud på messen gennem alle årene, fordi den er folkelig, men det er dejligt, at den er proppet med mennesker, og at den netop præsenterer alle mulige former for bøger«.

LÆS OGSÅ

87-årige Otto B. Lindhardt er en af dem, som har fulgt bogmessen tæt gennem alle årene. Også selv om han i virkeligheden ikke deltog det første år, da han var chef i Lindhardt og Ringhof. Ikke desto mindre spillede han en afgørende birolle i 1992, da Forum forsøgte at løbe en dansk bogmesse i gang.

Det var året, hvor tingene mildt sagt ikke gik, som arrangørerne havde håbet. Der er flere udlægninger af, hvorfor det gik galt i premiereåret. 1. At det var de store forlag, der var for hovskisnovski og ikke mente, litteraturen skulle præsenteres, som var den et forbrugsgode. 2. At arrangørerne ikke helt havde tænkt konceptet ordentligt igennem.

Formentlig ligger sandheden og svæver et sted midt imellem.

25.000 gæster
Sagen er imidlertid, at arrangørerne det første år havde lagt messen i september, og det var måske ikke særlig fikst, eftersom det var tæt på både den svenske messe i Göteborg og den store, internationale messe i Frankfurt. Den første messe i Forum havde titlen ’Vild med bøger’, og den kom ikke ret godt fra start. De store forlag holdt sig væk.

»Det første år var der kun nogle små forlag med. Arrangørerne havde henvendt sig til Forlæggerforeningen, hvor der ikke rigtig var interesse. Arrangørerne undrede sig, men jeg måtte så fortælle dem, at den slags havde en forening jo ingen mening om. Til gengæld lovede jeg, at vores forlag nok skulle være med året efter, og at det nok skulle få de øvrige med også«, fortæller Otto B. Lindhardt.

Den forudsigelse holdt som bekendt stik, men i premiereåret var det sløjt med både udstillere og publikum. De cirka 40 udstillere omfattede alt fra mindre forlag til boghandlere og kulturinstitutioner, og for at få fyldt op i det rummelige Forum havde arrangørerne lejet en del af arealet ud til et tæppeudsalg.

Den slags manøvrer har man ikke haft brug for siden. Tværtimod. Allerede året efter var der 200 udstillere, og publikumstallet gik fra 8.000 i premiereåret til godt 18.000 i 1993, og i dag er det stabiliseret omkring 25.000-26.000 gæster fordelt over de tre messedage.

Udstillingsvindue
I dag er BogForum et begreb i bogbranchen, men dybest set er den jo bare et sted, hvor hovedparten af landets forlag lægger de udgivelser frem, som de har sendt på markedet i løbet af året, men efterhånden er det tydeligt, at messens betydning er vokset.

Den er blevet et vigtigt udstillingsvindue, og det er for de fleste forlag helt utænkeligt at planlægge bøger til udgivelser på den anden side af messedagene. Alt skal være klar til de tre dage i november, hvor forfatterne har mulighed for at lægge deres arbejde frem, og hvor publikum til gengæld har mulighed for at komme tæt på deres yndlingsforfattere.

Det sidste skal man ikke undervurdere, selv om der også synes at være en tendens til, at de samme navne på messen går igen og igen. Johannes Møllehave og Jan Guillou er blandt de allermest trofaste blandt forfatterne, og det kan heller ikke være mange gange, Fay Weldon hidtil har svigtet den danske messe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det sker imidlertid i år. I stedet kommer hun til landet for at optræde på Rungstedlund under lidt roligere former.

Den digitale fortrop
Gennem årene har der været rigtig mange udenlandske forfattere forbi BogForum. Også store navne som Kazuo Ishiguro, Marilynne Robinson, A.S. Byatt og Ian McEwan, men hvis man ser tilbage over den 20-årige historie, har arrangementet med den største tiltrækningskraft nok været mødet mellem de to danske forfatterikoner Peter Høeg og Suzanne Brøgger.

Det arrangement husker mange stadig, ligesom man heller ikke lige i hast glemmer episoder, hvor en mand som nu afdøde F.P. Jac gjorde sin entre på messen i et humør, der blev holdt oppe af adskillige promiller.

Messen er på en måde et termometer for, hvad eller hvem der er in lige nu og her. I messens andet år kunne man for eksempel høre Bengt Burg fortælle om bogen, han havde skrevet om tv-klassikeren ’Lykkehjulet’, og i år kan man blandt andet høre Adam og James Price tale om mad eller Joan Ørting tale om sex.

Hvis man ikke lige følger med i, hvordan udviklingen i forlagsbranchen er til daglig, er det også på messen, man kan se, hvad det nyeste teknologiske fix går ud på. Ja, nogle gange kan man også i den grad høre det. I 1990’erne var det næsten ikke til at få ørenlyd mellem de enkelte stande, fordi større og mindre forlag havde opdaget cd-rommens velsignelser, ikke mindst i underholdningsspil til børnene, hvad der medførte, at støj af enhver slags strømmede ud af højttalerne.

Det var dengang, den digitale verden kun i begrænset omfang var ude hos den brede befolkning, og aviserne stadig skrev Internet med stort. Det var også dengang, lydbøger var noget man fortrinsvis fik på kassettebånd – og ikke som i dag på cd –eller henter direkte på nettet, hvor man også kan hente e-bøgerne med et klik eller to.

Sidste gang i Forum
Siden den første spæde start i 1992 har messen været igennem lidt af hvert.

Der var året, hvor man havde besluttet sig for at udvide scenerne med et telt, hvilket desværre faldt sammen med en kuldebølge, der slog ned over landet sammen med et tæppe af sne, og der var året, hvor brandmyndighederne på et tidspunkt om søndagen lukkede for tilstrømningen af gæster. I en periode blev der kun lukket nye ind, når andre forlod hallen.

Det var i 1994, at brandmyndighederne hejste faresignalet, og det var her, man for første gang åbent talte om, at det vist var en god ide at flytte messen til større lokaler i Bella Center. Og det sker som bekendt til næste år. 2011 er sidste gang, messen holder til i Forum.

»Men konceptet bliver det samme. Det er på bogmessen, folk skal kunne møde deres yndlingsforfattere. I år er vi glade for at kunne præsentere folk som Jo Nesbø, Michael Cunningham og Sofi Oksanen, foruden alle de danske forfattere«, siger Stinne Hjortlund Kristoffersen, projektleder og programansvarlig for BogForum.

Både for publikum og fagfolk
Arrangørerne har de seneste år mødt kritik, fordi man ikke har været i stand til at præsentere de helt store stjernenavne, og den kritik vil formentlig ikke forsvinde helt i Bella Center, for den danske messe har en størrelse, som kan have svært ved at lokke de mest berømte forfattere til byen.

Stinne Hjortlund Kristoffersen siger, at bogmessen hvert år arbejder på at skaffe store navne, og at det også nogle gange lykkes, men at det er svært at konkurrere med eksempelvis Göteborg-messen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svenskerne har trods alt 100.000 besøgende, fordi Bok & Bibliotek ikke kun er en publikumsmesse som i København, men også en messe for fagfolk.

»Vores messe ligger desuden fast over tre dage, og det er her, vi også skal få det til at passe med kalenderen for de store forfattere. Indimellem kan jeg da godt blive lidt misundelig på Det Kongelige Bibliotek og deres International Forfatterscene. De har et helt år at råde over, og de har mulighed for at invitere forfatterne og spørge, hvornår de har mulighed for at komme. Vi har kun de tre faste dage om året«, siger Stinne Hjortlund Kristoffersen.

Forsmag

Messen i år bliver en lille forsmag på, hvordan det bliver i 2012. Blandt andet vil der komme en scene for børnekultur. Det er et område, der vil blive yderligere udvidet i Bella Center, hvor man også vil forsøge at forbedre forholdene for publikum. Der skal være mulighed for arrangementer med lidt større fordybelse end i Forum, men arrangørerne vil forsøge at bevare den intimitet, der også er på messen i dag. »Vi vil ikke henlægge alt for mange arrangementer til lukkede områder, for en del af at være på messen er også, at man falder forbi noget, som foregår lige nu og her. Men der skulle blive bedre mulighed for at sætte sig ned og slappe af indimellem, for folk bliver jo på messen i rigtig lang tid«, siger Stinne Hjortlund Kristoffersen. Det utrolige er, at publikum faktisk bliver på messen i stive seks timer. Selv om der er lidt for varmt. Og selv om der er lidt for mange mennesker.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden