I virkeligheden ville musikeren, tegneren, scenografen, forfatteren, filmskaberen og fritidsornitologen med meget mere Flemming Quist Møller slet ikke skrive om sit liv, »fordi selve genren i uhyggelig grad frister til navlebeskuelse, namedropping, lommefilosofiske udgydelser og uklædeligt praleri«, som han forklarede barnebarnet, der vedholdende opfordrede ham til det. Men nu har han overgivet sig.

LÆS OGSÅ Cirkelines far fylder 70 og tegner videre

Det er bogens første anekdote, og dem er der mange af i hans bog, der slår en uhøjtidelig tone an allerede i titlen: ’Rytmeflip og abestreger’. Der blev de tre-fire første professioner rammet ind. Ligesom hans snart 70-årige liv bliver det i bogens tre hovedafsnit: ’Trommerne’, ’Pen & pensel’ og ’Kikkerten’.

Vi følger historien om drengen, der helst vil tegne og slå på tromme, musikeren, der er medskaber af orkestret Bazaar og lader sig inspirere af alverdens musik, tegneren og tegnefilmskaberen, der laver børnebøger og tegnefilm, der bliver sællerter, og frem til nutidens kreative bedstefar, der stadig har gang i en masse og ellers kigger på fugle her og der og alle vegne.

Stor, usystematisk fortællelyst
Det lyder kronologisk og ordentligt, men det er det ikke. Flemming Quist Møller er ikke musiker for ingenting. Han hylder i enhver form for samarbejde ’den jazzede arbejdsmetode’ eller ’Ellington-princippet’, der kort fortalt går ud på at have få, formelle rammer og maksimal mulighed for fri improvisation med henblik på at få det bedste frem i alle.

Sådan er bogen også skrevet. Den følger nogenlunde kronologisk hans oplevelser med musikken, tegningerne og fuglene – de tre hovedspor i hans tilværelse dengang som nu – men der foretages hele tiden afstikkere og svinkeærinder, spilles en melodi, fortælles en anekdote.