Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
LARS KRABBE
Foto: LARS KRABBE

Anti-disney. Hastrup har aldrig lagt skjul på sit politiske ståsted. Lige nu er han i gang med et filmprojekt om asylbørns vilkår i Danmark.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cirkelines far fylder 70 og tegner videre

Filminstruktøren Jannik Hastrup laver nu som før tegnefilm med kant.

Medier
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det første navn, flertallet af os associerer til begrebet tegnefilm, er formentlig stadig Disney.

Men skal vi nævne en dansk tegnefilmkunstner, er den første, der falder os ind, med stor sandsynlighed filminstruktøren og produceren Jannik Hastrup – Cirkelines far. Sjovt nok, når nu Hastrup ellers hele sit liv med stor energi har lagt afstand til Disney og alt, hvad den koncern også står for af kommerciel idyllisering osv.

Hele Hastrups produktion har da også personlig, politisk og produktionsteknisk kant og vovemod på en måde, som er de stemningskalkulerende Disney-animatorers absolutte modsætning.

LÆS OGSÅ Men charmerende, humoristisk, musikalsk og kunstnerisk opfindsom – dét kan danskeren selv være. Og modsat Disney-filmenes mange chefkokke har Hastrup egenhændigt stået for instruktionen af alle filmene: Foruden tv-serier og kortfilm er det 11 tegnefilm i spillefilmlængde.

Det er vist verdensrekord, med japanske Hayao Miyasaki på en andenplads.

Rugekassen for animatorer
Efter læretiden hos Bent Barfod lagde Hastrup og Flemming Quist Møller ud med små knaldperler som ’Concerto Erotica’ og ’Slambert’, og i 1971 fyldte de ’Bennys Badekar’ med så fantasiforyngende postevand, at dens 45 minutter som den eneste tegnefilm er med i dette årtis kræsne kulturministerielle filmkanon.

Formentlig til daværende Brian Mikkelsens ærgrelse, for allerede i 1971 var Hastrup ellers af Erhard Jacobsens Aktive Lyttere og Seere kigget ud som en af DR’s berømte røde lejesvende.

SKRIV

Årsagen var ’Cirkeline’, der var så lille, at hun kunne bo i en tom tændstikæske, og så billig i produktion, at ophavet til flyttefilmstumperne ikke fik meget mere i honorar. Men bag oplevelserne med musene Frederik og Ingolf skimtedes virkeligheden jo:

Den grumme spanske kat med støvler hed Franco, og racisme og kapitalisme i USA var tydeligt nok til i 1971 at foranledige Cirkeline til ’Flugten fra Amerika’, den sidste af de i alt 18 tv-episoder siden 1967 – men dén blev aldrig vist i tv.

Med karakteristisk stædighed fremturede Hastrup så som materialistisk historiker i kortfilmserierne ’Historiebogen’ og ’Trællene’.

I 1980’erne og 90’erne udviklede han sit Dansk Tegnefilm Kompagni til en rugekasse for danske animatorer i en stribe store projekter med forfatteren Bent Haller:

’Samson og Sally’ fra 1984 (Danmarks første spillefilmlange tegnefilm siden ’Fyrtøjet’ i 1946), fulgt op af ’Strit og Stumme’, ’Fuglekrigen i Kanøfleskoven’ (hvis høns i trusser og bh var for sexede for videohjemmemarkedet i dét USA, hvor en and uden bukser ellers i årtier har drevet sit farlige spil).

Animationverdenens aktive pensionist
I 1998 kom den akvarellyse, men publikumssvigtede ’H.C. Andersen og den skæve skygge’, et smukt og morsomt psykoanalytisk tolkningsbud på eventyrene i lyset af digterens liv.

Hvad han satte til på eventyrdigteren, hentede han dog samme år hjem på ’Storbyens mus’, den første af tre animerede spillefilm om Cirkeline, siden efterfulgt af ’Ost og kærlighed’ og ’Verdens mindste superhelt’.

Sin første bilaterale koproduktion kastede Hastrup sig først i 2002 ud i sammen med de franske studier Les Armateurs, omkring det grønlandske eventyr om ’Drengen der ville gøre det umulige’.

LÆS ANMELDELSE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 2007 kom ’Cykelmyggen og Dansemyggen’, en genforening af kræfterne mellem Quist Møller og Jannik Hastrup, tressernes tegnefilmfornyere, der nu står som dansk animations ældste – men langtfra selvpensionerede! – generation.

Engageret instruktør

Jannik Hastrup er nu som før et engageret menneske.

Så sent som i vinter skildrede han her i avisen sine ydmygende oplevelser sammen med hundredvis af andre i venteværelset hos Udlændingeservice: Han er ’beskikket far’/bisidder for en afghansk dreng, der er kommet uledsaget til Danmark. Vort lands udlændingepolitik nu om dage får ikke ildsjælen til at blusse mindre op, end politiske aspekter af Francos Spanien og Nixons USA i sin tid gjorde. Så hans nyeste tegnefilmprojekt er selvfølgelig en serie på tre kortfilm om asylbørns vilkår i Danmark – ikke nogen køn historie, men den vil blive set verden over, hvor branchefolk og tegnefilmpublikum med spænding venter enhver ny film fra den danske kunstner og verdens rekordindehaver i animerede spillefilm.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden