Kampen foregår i enhver barnekrop, den mellem naturdrifterne og socialisationens tilpasning til den omgivende kultur, og ofte ledsaget af vage forestillinger om at være født eller forbyttet ind i en 'forkert' sammenhæng. Siden antikkens Romulus og Remus, ja, før endnu, har den grundoplevelse givet liv til rygter og sagn om dyremødres 'omvendte opdragelse' af menneskebørn: Mowgli, Tarzan m.fl. i nyere brydningstiders underholdningsmytologi. Eventyret findes også i grønlandsk sammenhæng, så der har Jannik Hastrup og hans faste manuskriptforfatter Bent Haller hentet historien om en isbjørns tyveri af en nyfødt inuitdreng til erstatning for den dødfødte bjørneunge, isbjørnemoderen sørger over. Så nu er det drengens menneskemor, der sørger, hvorimod hans fangerfar vier sit liv til hævn - jagt på isbjørnen. Drengen selv, derimod, pakkes ind i den døde bjørneunges pels, oplæres og hærdes til bjørnelivets knockout-fiskeri, svømmeture i isvand osv. gennem den ene rørende og morsomme passage efter den anden. Humoren får sit i de snusfornuftige kommentarer fra 'husvennen': en ravn med Tommy Kenters fænomenale røst, værd at nævne blandt de øvrige, glimrende stemmer, for den kan det hele, fra selvhøjtidelighed til (selv)ironi. Men midt i spøgen gælder stadig ødemarkens alvor, hver dag er en kamp for overlevelse. Det store grundtema er personlighedsmodningen til fremtidens rolle i forhold til fortidens rødder. Et sidetema er mandlig handletrang og -tvang over for kvindelig indfølingsevne som overlevelsesberedskab. Men det hele glider ubesværet ned, når trylleeventyrets selvfølgelige postulater blandes med fuldt genkendelig naturrealisme. Enkelt og ubesværet ligesom filmens 'streg', art designeren Bigita Fabers yndefulde penselkonturer på baggrund af isens og sneens blånende landskabsstrøg i antydede akvarelflader. Polarlysets palet foldes ud fra midnatssolopgang til nordlys, men helt uden bolsjet postkorteffekt. Den franske komponist Bruno Coulais har tillempet grønlandsk vuggesang til en underlægningsmusik af samme enkle storslåethed - og for resten allerede prisbelønnet for Dansk Tegnefilm 2 - har de franske Armateurs-studier som coproducent, og filmen havde succesrig urpremiere i 80 franske biografer i december. Velfortjent, for her er en født klassiker i tegnefilmkunsten: Morsom uden overdrivelser, alvorlig uden patos, original uden enhver søgthed. Da menneskeforældre og bjørnedreng mødes igen, er det ikke til fad selvbekræftelse i, at enhver skal blive ved sin læst. Næ, det nytter ikke bare at være født i en fangerhytte, hvis man er opvokset på isflagerne. Handlingen tager overraskende og dramatiske drejninger og viser os livsviljen som den store forvandlingskraft, vi levende væsener selv råder over - måske med lidt hjælp fra Ånden i Fjeldet.