Det var da på tide!
Omsider, mere end hundrede år efter den første danske animationsfilm får vi den lange, ajourførte historie om dansk tegne- og trickfilm på tryk i samlet form, fra Storm P til 3D.
Et uundværligt redskab for alle os, der i vores arbejde har med den slags film at gøre, meget eller lidt, i den ene eller anden funktion. Og samtidig rette bog til rette tid, kulturpolitisk set.
Det er nemlig en succeshistorie.
Mod og kulturpolitik
Og skal det fortsat være det, kræver det mod og kulturpolitik, ikke smålig og kontrolsyg, men dog målrettet: »Vi skal lave nogle film, som chokerer ved deres provokerende indhold og deres uhyre smarte og billige produktionsdesign (...) Lowbudget dogmeanimation, tak. Men der skal være farver på. Det skal se godt ud, og det skal være underligt«.
Sådan skriver saftsuseme statens egen højeste sagkundskab på området, nemlig lederen af animationsinstruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole, Gunnar Wille.
Som for resten selv, allerede midt i 1980’erne, fulgte programmet med sin billige tv-produktion af historien om ’Skrumpen fra det ydre rum’, som ville have »farver og striiiber!«
De børnegenerationer, der jublede over dét, skal nu tegne dansk animationsfilms fremtid. Nå ja, »tegne« ... digital 3D-animation kommer i mange versioner.
Stor opfindsomhed
At Wille sandsynligvis har ret, tyder al erfaring på.
Hans program lyder jo som et signalement af ’Terkel i knibe’, der i 2004 sugede opmærksomheden til sig fra alverdens animationsfilmmiljøer: provokerende, smart og billig.
Men såmænd også et signalement af den korte ’Heksen og cyklisten’, som Viggo Larsen lavede for Nordisk Film allerede for præcis 100 år siden – med Petrine Sonne som troldkællingen, der tryller køretøjet fra den unge mand.
Trickfilm med stopmotion, ’baglæns film’ og stor opfindsomhed.
Men Storm P er der da ikke? Nej, men måske lavede han i 1906 en film med en blomst tegnet på en tavle, hvor bladene viskes ud og flyttes lidt, optages på ny, viskes ud ... osv.
Filmen findes ikke længere, og for resten gik han i gang igen i 1919 med det, der regnes for Danmarks første korte tegne-film med offentlig visning: ’Gaasetyven’ om jagten på en vagabond, der stjæler fjerkræet.
Øser af sin viden
Hvorom alting er: Svært nyttigt, at man nu kan slå alt dét op på kun ét sted, her i bogen.
Foruden en filmografi fra 1907 til 2008 er her et stort afsnit om ’De første streger’, hvor journalist og website-animationsekspert Niels Plaschke omsider på tryk fyndigt og kyndigt øser af sin viden om pionererne: Müller og Mik (jo, tegneserien ’Ferd’nand’s tegner fra Nibe), Oscarvinderen Børge Ring, Bjørn Frank Jensen, Ib Steinaa, Kay Pindal m.fl.
Filmforsker Samuel ben Israel supplerer med hovedlinjer af historien, og både Ring (88 år i dag) og Pindal (82) fortæller selv frem til den spillefilmlange tegnefilm ’Fyrtøjet’ i 1946 og lidt til.
Næste generation
Mange har nok bedre begreb om næste generation, Bent Barfods drenge: Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller, snart fulgt af Tegnedrengene og ’Valhalla’-holdet, der blev til A.Film: Fjeldmark, Kiilerich, Hegner og Lerdam.
Men her finder vi også fine filmfortællere som Jørgen Vestergaard (bl.a. ’Snøvsen’), Walther Lehmann, Maria Mac Dalland og Liller Møller.
For ikke at tale om Lejf Marcussen, den danske verdensberømthed, der kun er ukendt i ... Danmark.
I sit Laboratorium for Grundmagi hos DR har han skabt eksperimentel animation som filmen ’Tonespor’, der hyldes stående verden over, fra MoMA til Roms Universitet, her i bogen også af norsk animationsmiljøs nestor, Gunnar Strøm.
Mens Plaschke kan fortælle, at DR-bureaukrati forhindrer distribution herhjemme – også for instruktøren selv!
Dansk animation er hot
Producentens hensyn er Anders Mastrup fra A.Film desværre ene om at løfte sløret for, men tre tidligere filmkonsulenter – Ulrich Breuning, Hans Hansen, Ulla Hjorth Nielsen – plus redaktør Annemette Karpen selv, til daglig projektleder i Animationshuset, skildrer også Mihail Badica- og Anders Morgenthaler-miljøerne foruden animationsuddannelserne, workshop- og skoleprojekter m.m.
Bredden af aktiviteter, der har gjort dansk animation internationalt hot i disse år – og gerne i fremtiden.
Med så mange forskellige bidragydere havde en strammere redigering – for overlap, forskellig stavemåde for samme navn osv. – ikke ødelagt det helhedsindtryk, bogen heldigvis alligevel giver: på én gang opslagsværk og debatindlæg, overblik, dokumentation og provokationer.
Dér begynder fremtiden jo, værsgo og tegn! Og trick! Og ... Skulle vi ikke bare kalde det animationsfilm fra nu af, som de gør i resten af verden?
fortsæt med at læse
