»To drenge, der var brødre, fordi de havde samme forældre, havde desuden en onkel til fælles, der en skønne dag fik fjernet et ben«.
Sådan begynder en fortælling, som størstedelen af os nulevende danskere kender. Fortællingen udkom nemlig for mere end et halvt århundrede siden og blev hurtigt et hit både som højtlæsning, frilæsning og regulær lektielæsning for større skolebørn. Det har den været lige siden.
’Blot en drengestreg’ hedder den jo. En af de ’Sære historier’, som digteren og filosoffen Villy Sørensen (1929-2001) debuterede med i 1953.
En grum historie, men egentlig om uskyld og god vilje, for brødrene har jo fået »en videnskabelig forklaring« på, at onklens ben måtte sættes af: Gennem et hul i hans storetå krøb usynlige dyr op i hans ben »ad en rød stribe«, så benet måtte fjernes, før disse bakterier eller baciller kunne nå kroppen og tage livet af onklen.
Og så en dag ser brødrene minsandten en lille dreng støde sin storetå, så der går hul på den. Og de ved jo, hvordan man standser »bakcillernes« eller »batteriernes« fremmarch. På billedet her ser man hvordan.
For nu bliver ’Blot en drengestreg’ til tegnefilm.
Jannik Hastrup: »Vi er ved at blive et nummer for puritanske«Tegneren og filminstruktøren Jannik Hastrup ville nemlig allerede i 1969 efter aftale med forfatteren gøre den korte litterære nyklassiker til en tegnefilm. Hastrup fik også indspillet lyden til filmen – det begynder man altid med i tegnefilm, og derpå tegner man så billederne, så de svarer til mund- og andre bevægelser.
Så gik der lige 35 år, blandt andet med ’Cirkeline’ og mange flere tegnefilm, senest ’Cykelmyggen og Minibillen’.
Men nu, 72 år gammel, har Hastrup fået tegnet sin film færdig, næsten, men ikke helt – blandt andet kan lyden fra 1969 alligevel ikke helt indfri nutidens krav.
Men når det er fikset, kan alle tidligere og nuværende skoleelever tjekke, hvordan Hastrups 14 minutters levende billeder modsvarer vores egne indre billeder af drengenes møde med døden. Trods alle gode hensigter.
fortsæt med at læse
