Billedkunsten begrænses ikke af nationale grænser og heller ikke musikken. En antik græsk skulptur og en klaversonate af Haydn kan vi forstå uden forhindringer i tid og rum. Men hvad med poesien? Er den ikke bundet til rytmerne og nuancerne i et bestemt sprog? Går noget væsentligt ikke tabt ved hver oversættelse til et andet tungemål? Samtidig er et enkelt eksempel nok til at bevise poesiens grænseoverskridende muligheder, og det eksempel hedder Tomas Tranströmer.

Global læserskare
Ingen kan være fastere forankret i det svenske sprog end han, og alligevel er han læst og elsket over hele verden. Han er oversat til flere end 60 sprog, heriblandt dansk. Det turde være unikt, at en poet allerede i sin livstid når en i bogstavelig forstand verdensomspændende læserskare.

Hvordan er det muligt? Hvad er det hos Tranströmer, der giver hans digtning denne gennemslagskraft, og hvem er han som person?

Refleksion på en knivsæg