Det er hårde odds at få anmeldt en bog om en fars død af en, der lige har læst Karl Ove Knausgårds ’Min kamp’. For der vil uundgåeligt blive foretaget sammenligninger. Og det er rimeligt nok i dette tilfælde, for den svenske forfatter og filminstruktør Lukas Moodysson (født 1969) er tydeligvis inspireret af Knausgård. Panisk søgen efter inspiration Hovedpersonen i hans bog hedder Lucas til fornavn ... Hans far forlod familien, men sønnen boede delvis hos ham, til han blev smidt ud som 14-årig, stadig et barn. Det var et skelsættende, traumatisk og aldrig tilgivet øjeblik. Senere, efter faderens død som alkoholiseret, marginaliseret matematikprofessor, ræsonnerer sønnen sig frem til, at faderen ville skåne ham for at være vidne til sin nedadgående spiral. Men denne forfejlede og frem for alt uformulerede omsorg er en ringe trøst.

LÆS OGSÅ Typecastet indvandrer fortæller om sine dramatiske rødder

Midt i en problematisk arbejdsproces med en filmatisering af Marilyn Monroes liv kastes den voksne filmmand af faderens død ud i en krise, der fører ham på impulsive rejser til Asien, skakspil på nettet, natlig tv-kigning og mærkelige, klamme sites i en mere og mere panisk søgen efter noget at skrive om.

»Gud, tag mig bort herfra. Gud, løft mig ud af denne sump. Giv mig flere hæmninger, flere tabuer, mere blusel, mere skam, mindre nysgerrighed«. »Jeg må skabe noget, der kan lyse op i alt det her«, tænker han flere gange.

Sagde aldrig undskyld
Indimellem er der barndomsminder, hallucinationer, selvhad, ophold på psykiatrisk skadestue og søde minder om den første kæreste, som han gør et halvhjertet forsøg på at finde.

Lukas Moodysson udtrykker faderhadet rørende og omstændeligt i en monolog til den døde:

»Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg syntes så dårligt om dig. Det var ikke, fordi du smed mig ud. Det var, fordi du aldrig sagde undskyld. Og aldrig talte med mig om det. Aldrig gav mig en forklaring. År efter år lod du som ingenting«.

’Døden & Co’ er beretningen om en mand, hvis far havde været rar og fantastisk, om end rodet og altid forsinket og glemsom, »men det gjorde ikke noget, du var alligevel verdens bedste far. Du var så klog. Du var så tålmodig. Du var så god til at lege. (...) Og så med et var du den største idiot i hele verden. Verdens bedste far blev verdens dårligste«. Ærlig og reflekteret