I sommeren 1923 havde Franz Kafka i syv år gået med lungetuberkulose eller svindsot, som den på det tidspunkt endnu uhelbredelige sygdom også blev kaldt.

Tuberkulosen havde ædt sig gennem hans lunger og var på vej op gennem halsen. Den 40-årige mand kunne dårligt trække vejret, han spiste lidt eller intet og tabte sig frygteligt. Nedtællingen var begyndt. Kafka var blevet pensioneret fra sit firma, og han opholdt sig sammen med sin søster og hendes børn i Müritz, ved Østersøen.