Der er noget fortryllende over navnet Kipling, og alle kan være med, for Rudyard Kipling (1865-1936) var leveringsdygtig i det hele: pragtfulde junglehistorier og dybsindige noveller og digte.
De mindste kan tage på tur ind i vildnisset med Mowgli eller bæve frydefuldt over elefanten, der, som vi alle ved, fik sin lange snabel ved »den grågrønne, grumsede Limpopoflod«. De voksne kan tage på sansemættede rejser dybt ind i det svundne britiske imperiums verden og skråle med om de flyvefisk i leg, som – ifølge samme Kipling – kan ses på vejen til Mandalay. Rudyard Kipling fik som den første engelske forfatter – og den yngste til dato – nobelprisen i litteratur i 1907, og noget af det bedste ved hans ydmygt betitlede og lidet omfattende selvbiografi, som han færdiggjorde et år før sin død, er netop hans beretning om, hvad det var, der formede ham som forfatter.
