Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Intelligens. Haldor Topsøe var uddannnet ingeniør, men fulgte blandt andet undervisning og forsøg i fysik hos Niels Bohr. Her ses de sammen på vej til den internationale atomkongres i Genève i 1958.
Foto: fra bogen: Det Kongelige Bibliotek

Intelligens. Haldor Topsøe var uddannnet ingeniør, men fulgte blandt andet undervisning og forsøg i fysik hos Niels Bohr. Her ses de sammen på vej til den internationale atomkongres i Genève i 1958.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Biografi om nyligt afdød industrikæmpe er kedelig og unuanceret

Haldor Topsøe får portrætbog, som han selv ville have været glad for.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle sejl var sat, da en af nationens store sønner nærmede sig de 100 år.

Festen var arrangeret, fødselsdagsomtalerne skrevet, og bogen om Haldor Topsøe var timet til at udkomme på hans fødselsdag, 24. maj.

Men uheldigvis faldt den gamle mand og brækkede hoften, og det var for meget for det gamle korpus.

Få dage før den runde dag døde den 99-årige Topsøe, festen blev aflyst, og fødselsdagsportrætter skrevet om til nekrologer – men bogen var trykt og udkom som planlagt, uden at der var taget højde for den triste nyhed.

LÆS OGSÅ

Det gør nu ikke så meget – og kan naturligvis let rettes i kommende oplag – for når man har levet 100 år, så er med al respekt det meste gjort og sagt.

Og med hovedpersonens dominerende medvirken i og præg på ’Haldor Topsøe – et portræt’ er Thomas Larsens bog om den markante forsker, industrimand og humanist under alle omstændigheder det eftermæle, Topsøe selv må have ønsket sig.

Til gengæld er bogen ikke den spændende, nuancerede og velfortalte historie, som et bredt publikum kunne forvente fra en så erfaren skribent som Larsen.

Han har ikke i tilstrækkelig grad frigjort sig fra den store mand og hans omgivelser, skåret til og valgt fra i det store og taknemmelige materiale, der er til rådighed.

Til gavn for både ham og verden
Haldor Topsøe var en polyhistor, en mand med indsigt i og viden om mangt og meget inden for videnskaberne, drevet af en voldsom nysgerrighed og muliggjort af en bragende intelligens.

Han var uddannet ingeniør, men fulgte blandt andet undervisning og forsøg i fysik hos Niels Bohr på hans berømte institut på Blegdamsvej i København.

Den foretagsomme Topsøe fandt dog hurtigt ud af, at hans mål i livet var at kommercialisere forskningsresultater, til gavn for både ham og verden.

Topsøe får ikke modspil af Thomas Larsen - ikke et spørgsmål om hans svage sider

Han mente, at industri, ud over overskud til ejerne, skal producere teknologiske løsninger, der kan gøre verden til et bedre sted at leve.

Topsøe kastede sig over katalysatorer, der for at sige det helt ukemisk kan sætte fut i en kemisk reaktion, der ellers har det svært.

Katalyse bruges blandt andet i produktion af kunstgødning, og med milliard-projekter i blandt andet Indien, Pakistan og Kina har Topsøe været med til at øge fødevareproduktionen i lande med et kæmpebehov.

Ligegyldige detaljer
Thomas Larsen ruller lidt møjsommeligt og med mange gentagelser Topsøe-historien frem, inklusive fortællingen om kvinden bag manden – Inger Topsøe, der blandt andet formulerede Topsøe-virksomhedens enkle medarbejderpolitik:

»Her skal være godt at være«. Hvortil Topsøe selv tilføjede: »Og vi skal se, om vi kan gøre gavn«.

Haldor Topsøe var fra sit hjem opdraget til, at man skal tage stilling, man skal handle, og man har pligt til at gøre noget for andre, når man selv er privilegeret. Og det gjorde han så.

I 73 år stod han i spidsen for sin virksomhed, der takket være ham voksede og voksede. Han var eminent til at knytte kontakter i udlandet og mødte flere af verdens nuværende eller tidligere ledere, end en dansk udenrigsminister kan prale af.

I 1972 havde firmaet dog problemer med likviditeten og blev på randen af konkurs reddet af et italiensk firma, der fik halvparten – samt ikke uvæsentligt: den afgørende 51. procent, når Haldor Topsøe forlod firmaet, frivilligt eller naturligt.

Bogen er ikke den spændende, nuancerede og velfortalte historie, som et bredt publikum kunne forvente fra en så erfaren skribent som Larsen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men Topsøe ville det anderledes. Efter 35 års delt og ikke altid lige lykkeligt ejerskab lykkedes det i 2007 den dengang 94-årige industrimand at finde nogen, der ville låne ham de 2,7 milliarder kroner, det kostede at få de aktier tilbage, som italienerne i sin tid havde købt for 55 millioner.

Og bedre endnu: På de få år, der er gået siden, har Topsøe og hans ansatte, som han til det sidste insisterede på at kalde kolleger, selv om der er 2.400 af dem, tjent de fleste penge hjem igen, så gælden er næsten væk. I stedet ligger der en plan om at seksdoble firmaets omsætning til 30 milliarder kroner, dog først i 2025 ...

I bogens forord skriver Thomas Larsen, at den er et portræt af manden og ikke virksomheden. Men det er nu ikke korrekt.

For det første er de to ting uadskillelige. For det andet er det et udpræget minus for bogen, at man som læg læser mødes med alt for mange passager, hvor fagudtryk, videnskabelige referencer og beskrivelse af indviklede kemiske processer – endda med angivelse af kemiske formler – saboterer læsningen.

Dertil kommer en række detaljer af voldsomt banal eller ligegyldig karakter, blandt andet nævnes en lang række medarbejdere ved navn, uden at man har den fjerneste viden om, hvem de er, og hvad de lavede.

Mangler modspil

Det kan ikke være Thomas Larsens ønske at forplumre bogen med den slags forstyrrende information, og den eneste plausible forklaring må være, at bogen er forhåndsbestilt i et større oplag af virksomheden selv i anledning af stifterens runde dag.

Det vil også forklare, at den her bog er Haldor Topsøes fortælling om sit liv og sin virksomhed, helt på hans præmisser.

Nuvel – en tidligere sekretær fortæller da, at Topsøe kunne være en ilter og arrogant skiderik over for sine ansatte, og at han altid kom for sent til alt. Blandt andet lod han SAS-fly vente på sig – det kunne han, fordi han var formand for SAS i en årrække.

Også enkelte medlemmer af Topsøeklanen bidrager med de nuancer, der naturligvis hører en stor mand og patriark til.

LÆS OGSÅ

Men Topsøe får ikke modspil af Thomas Larsen – ikke et spørgsmål om hans svage sider, selv om det ironisk nok er en del af Topsøes egenopfattelse, at han altid har været god til at opfordre til modsigelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor får vi ikke mandens eget bud på spørgsmål som: Hvorfor holdt han fast i virksomheden så længe? Kan det virkelig være rigtigt, at man er fit for fight i en virksomhed, når man er 99, meget døv og næsten blind?

Haldor Topsøe var en kæmpe og fortjener alle de danske og internationale udmærkelser, der er faldet på hans vej.

Men han ville være bedre tjent med et gennemarbejdet og nuanceret portræt, tegnet på forfatterens egne præmisser, end denne let rodede, springende og alt for respektfulde gennemgang af hans liv.

En skrivekatalysator ville have gjort underværker ...

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden