Alle sejl var sat, da en af nationens store sønner nærmede sig de 100 år.
Festen var arrangeret, fødselsdagsomtalerne skrevet, og bogen om Haldor Topsøe var timet til at udkomme på hans fødselsdag, 24. maj.
Men uheldigvis faldt den gamle mand og brækkede hoften, og det var for meget for det gamle korpus.
Få dage før den runde dag døde den 99-årige Topsøe, festen blev aflyst, og fødselsdagsportrætter skrevet om til nekrologer – men bogen var trykt og udkom som planlagt, uden at der var taget højde for den triste nyhed.
LÆS OGSÅ
Det gør nu ikke så meget – og kan naturligvis let rettes i kommende oplag – for når man har levet 100 år, så er med al respekt det meste gjort og sagt.
Og med hovedpersonens dominerende medvirken i og præg på ’Haldor Topsøe – et portræt’ er Thomas Larsens bog om den markante forsker, industrimand og humanist under alle omstændigheder det eftermæle, Topsøe selv må have ønsket sig.
Til gengæld er bogen ikke den spændende, nuancerede og velfortalte historie, som et bredt publikum kunne forvente fra en så erfaren skribent som Larsen.
Han har ikke i tilstrækkelig grad frigjort sig fra den store mand og hans omgivelser, skåret til og valgt fra i det store og taknemmelige materiale, der er til rådighed.
Til gavn for både ham og verden
Haldor Topsøe var en polyhistor, en mand med indsigt i og viden om mangt og meget inden for videnskaberne, drevet af en voldsom nysgerrighed og muliggjort af en bragende intelligens.
Han var uddannet ingeniør, men fulgte blandt andet undervisning og forsøg i fysik hos Niels Bohr på hans berømte institut på Blegdamsvej i København.
Den foretagsomme Topsøe fandt dog hurtigt ud af, at hans mål i livet var at kommercialisere forskningsresultater, til gavn for både ham og verden.
Topsøe får ikke modspil af Thomas Larsen - ikke et spørgsmål om hans svage sider
Bo Maltesen
Han mente, at industri, ud over overskud til ejerne, skal producere teknologiske løsninger, der kan gøre verden til et bedre sted at leve.
Topsøe kastede sig over katalysatorer, der for at sige det helt ukemisk kan sætte fut i en kemisk reaktion, der ellers har det svært.
Katalyse bruges blandt andet i produktion af kunstgødning, og med milliard-projekter i blandt andet Indien, Pakistan og Kina har Topsøe været med til at øge fødevareproduktionen i lande med et kæmpebehov.
Ligegyldige detaljer
Thomas Larsen ruller lidt møjsommeligt og med mange gentagelser Topsøe-historien frem, inklusive fortællingen om kvinden bag manden – Inger Topsøe, der blandt andet formulerede Topsøe-virksomhedens enkle medarbejderpolitik:
»Her skal være godt at være«. Hvortil Topsøe selv tilføjede: »Og vi skal se, om vi kan gøre gavn«.
Haldor Topsøe var fra sit hjem opdraget til, at man skal tage stilling, man skal handle, og man har pligt til at gøre noget for andre, når man selv er privilegeret. Og det gjorde han så.
I 73 år stod han i spidsen for sin virksomhed, der takket være ham voksede og voksede. Han var eminent til at knytte kontakter i udlandet og mødte flere af verdens nuværende eller tidligere ledere, end en dansk udenrigsminister kan prale af.
I 1972 havde firmaet dog problemer med likviditeten og blev på randen af konkurs reddet af et italiensk firma, der fik halvparten – samt ikke uvæsentligt: den afgørende 51. procent, når Haldor Topsøe forlod firmaet, frivilligt eller naturligt.
Bogen er ikke den spændende, nuancerede og velfortalte historie, som et bredt publikum kunne forvente fra en så erfaren skribent som Larsen
Bo Maltesen
