Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JACOB EHRBAHN
Foto: JACOB EHRBAHN

Fremgang. Lånerne på e-Reolen henter nu i højere grad e-bøger fra de mindre forlag.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De små forlag vinder frem på e-Reolen

Effekten af de store forlags exit blev helt anderledes end forventet.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Effekten var markant, da landets store forlag i november sidste år forlod bibliotekernes udlån af e-bøger på eReolen.

Effekten blev bare helt anderledes, end f.eks. Gyldendal og Lindhardt og Ringhof havde ventet. Lånerne blev trofast ved med at hente e-bøger på eReolen, selv om over 2.500 af de mest populære titler forsvandt fra den ene dag til den anden.

I stedet begyndte lånerne at hente bøger fra de mindre forlag. De store forlags exit blev en enorm gevinst for branchens små forlag.

LÆS OGSÅ

»Vi kunne hurtigt mærke, at vores omsætning på eReolen steg, da de store forlag trak sig ud«, siget Snæbjørn Arngrímsson, forlægger på forlaget Hr. Ferdinand.

Forlaget har forfattere som Dan Brown, Karin Slaughter og Chris Cleave, og deres bøger er lige så populære som e-bøger som på papir, men netop fordi forlaget har disse navne, har indtægterne fra eReolen ikke nogen afgørende betydning, selv om de har været konstant stigende.

Helt anderledes ser det imidlertid ud for det lille, litterære forlag C&K, som Hr. Ferdinand også ejer. Blandt sine udgivelser har forlaget bøger af blandt andre Lars Saabye Christensen, Lone Hørslev, Mikkel Birkegaard og Sjón.

»For C&K har eReolen haft stor betydning. Mit skøn er, at indtægterne fra eReolenudgør måske 20 pct. af omsætningen«, siger Snæbjörn Arngrímsson.

Møder andre læsere
Helt så stor har effekten ikke været hos Rosenkilde og Bahnhof, men forlægger Claus Lund Rosenkilde oplyser, at indtægterne fra eReolen giver et ikke helt ubetydeligt bidrag til forlagets økonomi i dag.

»Som et eksperiment gik vi med på eReolen i begyndelsen af i år. Papirbøgerne og boghandlerne betyder stadig klart mest for os, men vi kan med e-bøgerne mærke, at vi møder nogle andre læsere. Eksempelvis kan vi se, at der er læsere, som læser rigtig mange af vores klassiske krimier hver måned, og det ville de nok ikke gøre, hvis de skulle købe dem til 299 kr. stykket«, siger Claus Lund Rosenkilde.

Hos Batzer & Co. mærkede man meget hurtigt, at der blev mere plads til forlagets bøger, da de store forlag trak sig fra eReolen. Pludselig blev der større træk på e-bøger af forfattere som Per Petterson og Jón Kalman Stefánsson.

Indtægterne fra eReolen udgør måske 20 procent af omsætningen

Forlægger Arild Batzer tør ikke sige, præcist hvor meget indtægterne fra biblioteksudlånene fylder, men deres betydning vokser konstant.

»Når først bøgerne ligger der, så er det som i gamle dage, hvor man sad og klippede kuponer. Det er penge lige ned i foret«, siger Arild Batzer.

Hans bemærkning gælder ikke kun e-bøger til udlån. Det gælder også bøger til kommercielt salg i øvrigt.

»For et forlag kan det være meget dyrt at have bøger liggende på lager, mens det jo ikke koster noget at have e-bøgerne liggende klar«, siger han.

Entydige erfaringer

Forlaget Klim var med på eReolen fra start i slutningen af 2011, men senere trak forlaget sine bøger ud, mens der var diskussioner om, hvordan e-bogstjenesten skulle udvikle sig. I dag er Klim med igen, og udlånet på bibliotekerne udgør en væsentlig del af forlagets digitale indtægter.

»Vi lægger de fleste e-bøger til udlån på eReolen, men vi gør det først efter en karensperiode. Som regel går der tre-fire måneder. Vi vil først have mulighed for at sælge den selv. Når først bogen ligger til udlån, skader det salget af både papirbogen og vores eget salg af e-bogen«, siger digital redaktør Kasper Kaufmann.

For nogle bøger er karensperioden dog åbenlyst længere. Eksempelvis kan man stadig kun findet første bind af Haruki Murakamis ’1Q84’ på eReolen. De to næste bind i trilogien må læserne enten vente på, låne som papirbog eller købe selv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Af samme grund har eksempelvis Batzer & Co. endnu ikke lagt Per Pettersons nye roman ’Jeg nægter’ ud på eReolen.

På dette område er forlagenes erfaringer ret entydige. Når en e-bog kan lånes gratis på bibliotekerne, får det negativ indflydelse på salget af bogen i øvrigt.

En undersøgelse fra i sommer, som Danmarks Biblioteksforening fik lavet, giver dog ikke helt så entydige svar. Ifølge undersøgelsen siger 10 pct. af de adspurgte, at de køber færre e-bøger, når de kan låne dem på biblioteket, men lige så mange siger, at de gratis udlån får dem til at købe flere e-bøger.

Samlet set viser undersøgelsen dog, at 46 pct. af befolkningen oftest låner e-bøgerne på biblioteket, mens 36 pct. oftest læser en e-bog, de har købt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden