Ibyen kårer dette års vinder af limerick-konkurrencen

tegning: Philip Ytournel
tegning: Philip Ytournel
Lyt til artiklen

Læserne indsendte over 400 limericks til vores sommerkonkurrence i Ibyen. Blev du overrasket, Claus Ankersen?

»Ja, for Dylan! Det er jo en kæmpe succes og vitterlig et vidnesbyrd om, at folk elsker poesi og godt kan finde ud af at forene krop og ånd i beåndede litterære sjofelheder«.

De fleste er dog skrevet af mænd!?

»Er de det? Nå, men så er de mest beskidte til gengæld skrevet af kvinder. Det kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til«.

Hvad siger du til niveauet generelt?

»Jeg synes, at der var rigtig, rigtig mange gode limericks blandt de indsendte, så det var pænt vanskeligt at lave en long-list. Faktisk ville jeg gerne have haft mange flere vindere. Eller en længere konkurrence. Det, vi ser her, er jo den spæde start på en ny folkesport. Ud med krimi, krydsord og sudoku. Ind med limericks, ordleg og rappe rim«.

Hvad har du selv lagt vægt på i din bedømmelse?

»Jeg er en hund efter den gode historie, og jeg elsker sjove billeddannelser og overraskelser. De limericks, som lige tager et uventet tvist, har været i høj kurs. Når de ellers sådan nogenlunde overholdt spillereglerne. En del supergode historier faldt desværre på en lidt ubehjælpsom konstruktion. Så nemt er det jo trods alt heller ikke at skrive en god limerick«.

SE OGSÅ

Kan du fortælle lidt om de tre vindertekster?

»De tre vindere er resultatet af en lang og hård votering. Vi diskuterede jo i to timer, som du ved, til fråden stod os om mundene. Det var ikke let. Men vi endte med at vælge tre limericks, som var kreative på hver sin måde: Et meget sofistikeret, et vildt grænsebrydende og et, som er lidt uden for nummer.

Vinderdigtet om en demimonde fra Varde opfylder alle håndværksmæssige krav og er samtidig mundret og elegant.

Andenpladsen, med snøresko fra Nørrebro, falder jo helt uden for nummer og passer hverken ind det ene eller andet sted. Og så kan det alligevel et eller andet. Fordi det er skævt på den rette facon.

Tredjepladsen, et digt om den frie seksualitet i Espergærde, ÆÆÆLSKER jeg. Det er topbizart, overraskende og helt igennem hæ-hæ-herligt. Til gengæld er det ikke skåret helt rigtigt. Så derfor kunne det ikke vinde. Men som sagt, der skulle have været tyve vindere. Mindst«.

Læserne skal skrive sjofelt: »En limerick sætter vores seksualmoral i perspektiv«

Og hvad kan vi så lære af det?

»Det her er, på sin vis, en gebommerlig huskekage til det politisk overkorrekte og nypuritanske parnas, og endnu et bevis på, at man aldrig skal undervurdere folk eller genrer. Den såkaldt smalle litteratur er kun smal, fordi den bliver ismalsat af folk, der har interesse i, at det forbliver sådan.

Men vi danere er ikke BARE tyndlæbede og smalsporede, vi er også bredmåsede, vidtfavnende og pivåbne med en stor, sund appetit på alt, hvad livet har at tilbyde, inklusive lagkage, lagenleg og limericks. Det, som forlaget skriver bag på min limerickbog ’Kong Ho & Co.’, betragter jeg hermed som bevist: »Danskere er verdens bedste elskere««.

Per Theil

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her