Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

lige på. Lena Dunham skriver sig igennem oplevelser og erfaringer, hun deler med de fleste kvinder i sin generation.
Foto: Evan Agostini/ Invision/AP

lige på. Lena Dunham skriver sig igennem oplevelser og erfaringer, hun deler med de fleste kvinder i sin generation.

Bøger

Lena Dunhams selvbiografiske essays er befriende bramfri

Bogen er et tiltrængt modspil til tidens jagt efter poleret perfektion.

Bøger

»Jeg tror måske, at jeg er min generations stemme. Eller i hvert fald en generations stemme«. Sådan udtaler Lena Dunhams alter ego, Hannah, i tv-serien ’Girls’.

Hannah skriver på sine erindringer, selv om hun er midt i 20’erne. Kan man skrive sine erindringer i den alder? Dunham selv gør i hvert fald et forsøg i essaysamlingen ’Not That Kind of Girl’.

Hvis man som jeg har dyrket ’Girls’ dedikeret og med stor appetit, vil man nok have sine tvivl angående Hannahs talent. Dunhams er derimod indiskutabelt.

I en alder af 26 har hun sin egen tv-serie, som hun både har forfattet og instrueret, og hvor hun lægger krop til seriens hovedperson. Hun er blevet kaldt ikonisk, et popkulturfænomen, og serien er nærmest blevet kult. Men egentlig er Dunhams liv ikke noget særligt.

Opdigtede online-profiler

Hendes opvækst i New York har både budt på skoleflytning, ensomhed og seksuel forvirring. Banaliteterne står skulder ved skulder og byder min egen almindelighed velkommen i klubben.

I mine tidlige teenageår, da internettet var i sin spæde barndom, var en yndlingsbeskæftigelse at oprette profiler under opdigtede navne i onlinechatfora. Det var det også for Dunham. Og for hende var det ligeledes en leg med identitet og en naiv, barnlig afsøgning af kunsten at flirte.

I 31 essays kommer vi rundt om oplevelser og erfaringer, som de fleste piger i min og Dunhams generation deler: terapisessioner, tårnhøje ambitioner og fejlslagne kærlighedseventyr.

Karrierekvinde eller kneppedukke

Det er ikke altid så nemt at være en moderne kvinde – det er det helt sikkert heller ikke at være en moderne mand – men bogen handler nu engang om en kvinde. Den anmeldes også af en kvinde, men derfor er mænd mere end velkomne til at læse med.

Modstridende følelser og behov er et livsvilkår. Også for et ungt kulturelt ikon: »Jeg var en arbejdende kvinde. Jeg fortjente kys. Jeg fortjente at blive behandlet som et stykke kød, men også respekteret for mit intellekt«.

Jeg tror, at alle kvinder, ikke blot i min generation, slås med netop denne balancegang. Badass eller bimbo. Karrierekvinde eller kneppedukke.

Man vil jo allerhelst være begge dele. Og det kan også godt lade sig gøre. Jeg tillader mig i hvert fald at håbe, ungt og naivt.

Med en klump i halsen

Sex og kærlighed er centrale temaer i bogen, og i livet velsagtens. Dunham spidder den sexisme, hun møder i filmbranchen, styret af mænd, der er dobbelt så gamle som hun.

Titlen på de erindringer, hun vil skrive som 80-årig, har hun allerede på hånden: ’Jeg kneppede dem ikke, men de råbte ad mig’ . Og hun sætter ord på den svære kærlighed med en skarphed, der rammer lige det sted, hvor det gør allermest ondt i maven.

For det er svært at give slip på de fyre, man ved er dårlige for én, når man lidt for længe har lullet sig ind i en følelsesmæssigt masochistisk relation.

Essayene kammer aldrig over i det selvsmagende og ynkelige, da en skarp pen og overraskende stor selvindsigt giver plads til smil og latter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om jeg ofte har grinet så højlydt, at min roommate kommer ind for at få læst højt, er der også plads til alvoren. Når Dunham i en rus af alkohol og stoffer udsættes for et seksuelt overgreb, hun først år senere tør erkende rent faktisk var et overgreb, vokser klumpen i halsen og tårerne presser på i øjenkrogen.

Tvangstanker bliver til lister

Det er ikke altid nemt at indfange tilværelsens ulidelige almindelighed. Ikke mindst når ens banale tilværelse ikke er helt så almindelig.

Når ens job ofte byder på optagelse af sexscener, er det groteske et foretrukket greb: »Det er fucking sært. Ja, det er kun et job, men de fleste menneskers job består ikke i at smadre din kusse mod den slatne, nylonindbundne penis, der tilhører en fyr, hvis aknefyldte røv er smurt ind i foundation«.

Dunhams stil er umiskendeligt hendes. Det ville være synd at påstå, at hun skriver, så englene synger. Nærmere skriver hun, så teenagepigerne fniser og mødrene ryster på hovedet. Det er bramfrit, råt og poetisk.

Hendes tvangstanker bliver til lister, der sniger sig ind mellem essayene: ’15 ting, jeg har lært af min mor’, ’13 ting, jeg har lært, at det ikke er i orden at sige til sine venner’ og flere i samme boldgade.

Punkterne fremstår som en slags ultrakorte noveller. De efterlader så mange tomme pladser, så mange spørgsmål, man som læser selv må besvare, at selv de mest minimalistiske forfatterskaber kommer til at fremstå unødigt ordflommede.

En generationsroman?

På bogens første side indledes med et citat fra Flauberts navnkundige Madame Bovary’, der fortabte sig i fiktionens farlige drømmeverden. Selv om jeg har tabt mit hjerte til ’Not That Kind of Girl’, er der ingen fare for, at jeg bliver forledt af naive forestillinger.

Her er ingen lyserøde skyer, men derimod overvægt, lavt selvværd og tvangstanker krydret med stoffer, alkohol og tilfældig sex.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Camus skrev i 1956, at vi sjældent betror os til dem, der er bedre end os selv, men snarere dem, der ligner os, for at undgå at blive betragtet som svage.

Jeg føler mig hverken udstillet eller overlegen i dette selskab. Hvor reality-tv udstiller banaliteten, så man sidder tilbage og føler sig klogere, bedre, mere succesfuld end deltagerne, gør Dunham det modsatte.

Hun formår at vise livet i al sin uperfekthed, så jeg får lyst til at være en del af det. Måske man skulle tage 15 kilo på og flytte til Brooklyn?

Litterater og anmeldere efterspørger altid den nye generationsroman, men måske, bare måske, er min generations store roman slet ikke en roman.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce