Man skal være gjort af et besynderligt stof for ikke at være fascineret af rumfart. Tænk bare! Op, op, op, med mange gange lydens hastighed, og så fri af Jordens tyngdefelt. Stilheden. Det uendelige univers. Alene med sit eget hjerteslag. Måske i selskab med en kollega eller flere, men dog alene.

Isoleret fra jorden, som – siger de – bliver så lille og skrøbelig på afstand. En teknisk bedrift hver eneste gang, men også en udfordring for den menneskelige tanke, for vores idé om, hvem vi selv er.